I morgen mødes repræsentanter fra USA, Ukraine, Storbritannien og Frankrig i London i endnu et forsøg på at fremme fred i Ukraine.
Men meget tyder på, at præsident Donald Trump er ved at trække sig fra processen. Ifølge en klumme af TV 2’s ekspert og tidligere chefanalytiker hos Forsvarets Efterretningstjeneste, Jacob Kaarsbo, ser USA ud til at ændre kurs.
Udmeldingen kom først fra udenrigsminister Marco Rubio og kort efter fra Trump selv: Hvis Rusland og Ukraine ikke indgår kompromis, vil USA trække sig fra forhandlingerne.
Trump har tidligere hævdet, at han kunne skabe fred på 24 timer – senere blev det til 100 dage – men ingen af delene er blevet til virkelighed. I stedet har han mistet politisk fodfæste, især i forhold til Vladimir Putin.
Ifølge Kaarsbo vidner det nyeste amerikanske forslag om desperation. Planen går ud på, at Ukraine skal opgive Krim, frasige sig NATO-medlemskab og overlade atomkraftværket i Zaporizhzhia til amerikansk kontrol. Men forslaget nævner intet om de fire delvist besatte provinser, og der gives ingen sikkerhedsgarantier til Ukraine.
Det ligner ensidige indrømmelser uden nogen reel gevinst.
Samtidig fastholder europæiske lande som Storbritannien og Frankrig, at det kun er Ukraine, der kan definere sine egne grænser. Hvor Trump presser Ukraine til territoriale ofre, står Europas linje urokkelig.
Trump synes at have undervurderet både Ukraine og sine europæiske allierede. I sin jagt på en aftale med Putin har han efterladt vigtige kort på bordet – både diplomatisk og økonomisk.
Hans rådgiver Steve Witkoff har endda omtalt forretningsmuligheder i Rusland, mens Putins krigsmål fortsat er uændrede.
Rubios seneste afbud til mødet i London tolkes som endnu et tegn på, at USA under Trump er på vej væk fra forhandlingsbordet. Ifølge Kaarsbo er det et klart signal om opgivelse.
Men krigen i Ukraine handler ikke om spil og taktik. Den handler om demokrati, suverænitet og sikkerhed – og i det spil synes Trump at være løbet tør for trumfer.
