Det siges, at det kan være gavnligt for ægteskabet at overraske hinanden en gang imellem.
Men for den indonesiske mand, AK, blev det alligevel for meget af det gode, da det kun 12 dage efter brylluppet blev afsløret, at hans brud, Adinda Kanza, ikke havde været helt ærlig om en væsentlig sag.
Ægteskab efter et års dating AK mødte Kanza på sociale medier i 2023, og de datede i et år. Han mødte hende flere gange, hvor hun ofte bar en traditionel muslimsk niqab, der dækkede hendes ansigt. Han troede, det skyldtes hendes religiøse dedikation til islam, skriver LADbible.
På trods af deres korte bekendtskab besluttede parret at gifte sig og holdt en intim ceremoni i AK's hjem. Kanza havde fortalt ham, at hun ikke havde nogen familie.
Mistænksomhed
Efter brylluppet den 12. april nægtede Kanza dog at være intim med ham. Han blev mistænksom, da hun konstant hævdede at være utilpas eller at have menstruation som undskyldning, ifølge South China Morning Post.
Desuden talte Kanza slet ikke med AK's familie og fortsatte med at bære sin niqab derhjemme.
En chokerende afsløring
AK undersøgte sagen og fandt frem til hendes tidligere adresse. Her opdagede han, at hendes forældre levede i bedste velgående. De afslørede, at 'Adinda Kanza' faktisk var en mand ved navn ESH, som begyndte at klæde sig som kvinde i 2020. Dette blev afsløret blot 12 dage efter brylluppet.
Forældrene vidste ikke, at deres søn var i et forhold, og slet ikke at han var blevet gift.
Bedragerianklager
Politiet er involveret og understreger, at Kanza opfører sig som en kvinde og har en feminin stemme: "Hvis du ser på deres bryllupsbilleder, ligner Adinda præcis en rigtig kvinde. Han har også en blid stemme og tone, så der var ingen mistanke om, at han var en mand."
ESH blev arresteret, efter at AK's forældre anmeldte sagen. Lokale medier rapporterer, at han ønskede at gifte sig med AK for at stjæle hans families aktiver.
ESH står nu over for bedragerianklager og kan risikere op til fire års fængsel. Efterforskningen fortsætter.