Anne Lise er rasende efter IKEA-fiasko: Har modtaget 30.000 kroner i erstatning

12/01/2025 06:54

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Ari_Achmad Rizal / Shutterstock.com
Anne Lise er ikke ligefrem tilfreds med IKEA.

Andre læser også

Renovering af hjemmet kan være en blandet oplevelse.

Nogle gange går alt som planlagt, men det sker også, at man støder på situationer, der kan give panderynker.

Det var netop, hvad norske Anne Lise Korsnes oplevede, da hun skulle købe et nyt køkken til sin mor hos IKEA. Det fortæller hun til TV 2 Norge.

Skulle være færdigt til jul

Tilbage i 2023 hjalp Anne Lise sin døve mor, Ann Karin Johansen, med at bestille et køkken, så hjemmet kunne stå klart til at huse familien til jul.

Leverandøren Montera lovede, at køkkenet ville være færdigmonteret inden højtiden, men projektet endte i kaos med fejlmonteringer, manglende dele og gentagne forsinkelser.

Arbejdet startede i oktober, men monteringen blev aldrig afsluttet.

"Det var fuldstændig kaos," fortæller Anne Lise, der blandt andet opdagede skæve skuffer og løse skabe. Til sidst måtte moderen opgive at holde jul hjemme og rejste i stedet til Nordnorge, mens frustrationerne over køkkenprojektet voksede.

Et halvt år med problemer

Forløbet trak ud langt ind i 2024, præget af dårlig kommunikation mellem Anne Lise og Montera. Først i juni blev størstedelen af køkkenet monteret, men stadig med fejl og mangler.

Den 10. juli delte Anne Lise sin utilfredshed i et opslag på Facebook, hvilket fik Montera til at tilbyde en kompensation på 12.000 norske kroner, hvis opslaget blev slettet. Det var 2.000 kroner mere end tidligere tilbudt, men Anne Lise afviste:

"Du køber ikke min tavshed for 2.000 kroner."

Efter næsten et års kamp blev der indgået en aftale, hvor familien modtog en kompensation på 30.000 norske kroner, der dækkede en stor del af udgifterne.

Både Montera og IKEA har sidenhen undskyldt forløbet.