I 2023 blev omkring 75.000 biler skrottet i Danmark, hvilket er et fald på næsten 25 procent sammenlignet med 2021, hvor antallet var tæt på 98.000 biler.
Indtil videre ser denne nedadgående trend ikke ud til at blive brudt i år, da der hidtil er skrottet 30.000 biler herhjemme.
Det fremgår af tal fra Dansk Producentansvar, som Autoparts24 har undersøgt.
De mest skrottede bilmærker stemmer ofte overens med de mest solgte mærker i Danmark. Når det gælder bilmodeller, har listen over skrottede modeller dog nogle fællestræk, fortæller Troels Meier, direktør i Autoparts24:
"Flertallet af modellerne er blevet meget populære blandt danskerne gennem årene. Det ses blandt andet ved, at flere af dem har vundet titlen ‘Årets Bil’. Derudover har de ofte været driftsikre og har haft en værdi i at blive holdt kørende," siger han.
Hvis udviklingen i antallet af skrottede biler fortsætter i samme retning, vil det være femte år i træk med fald.
I absolutte tal har faldet været betydeligt, men det er endnu for tidligt at vurdere konsekvenserne, lyder det fra Troels Meier:
"Det er positivt, at flere vælger at reparere bilerne og holde dem kørende i længere tid. Omvendt har vi set, at mange brugte biler eksporteres til udlandet, hvor de i mange tilfælde ikke bliver ordentligt miljøbehandlet. Det er noget, vi skal være opmærksomme på," siger han.
Her er en foreløbig liste over de mest skrottede bilmodeller i 2024: (Mærke, model, antal)
Foto: Autoparts24