Senest.dk Redaktion
Forarbejdning er den afgørende forskel, og forskerne peger nu på hjernen.
Et internationalt forskerhold beskriver i en ny videnskabelig artikel den voksende mængde mikroplast i menneskehjernen som en sundhedstrussel, der ikke længere kan affejes som et rent miljøproblem. Et af de mest opsigtsvækkende tal kommer ikke fra hjernen, men fra køledisken: kyllingnuggets indeholder omkring 30 gange mere mikroplast pr. gram end almindeligt kyllingebryst.
Den forskel stammer fra en analyse af 16 proteinprodukter på det amerikanske marked, hvor mikroplast blev fundet i 88 procent af prøverne, uanset om der var tale om fisk, oksekød, kylling, tofu eller plantebaserede alternativer. Forskerne konkluderede, at forarbejdningsgraden, og ikke proteintypen, er det, der trækker tallene op.
Hjernen samler mere plast end andre organer
Den nye gennemgang er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Brain Health og handler primært om, hvad mikroplasten gør, når den når hjernen. Hjernevæv fra afdøde donorer indeholder ifølge gennemgangen mellem 7 og 30 gange højere koncentrationer af mikroplast end lever- og nyrevæv fra de samme personer. Den samlede mængde i hjernen er vokset med omkring 50 procent fra 2016 til 2024, og donorer med demens-diagnose havde de højeste niveauer.
“Vi ser på et organ, hvor de højeste målte koncentrationer af mikroplast møder de mest alvorlige kliniske konsekvenser i medicin,” siger hovedforfatter Julio Licinio, forsker bag artiklen og direktør for forlaget Genomic Press.
Forskerne understreger samtidig, at standardiserede metoder til at måle mikroplast i hjernevæv endnu ikke findes på et niveau, der lever op til almindelige videnskabelige krav. Tallene skal derfor ses som tidlige signaler, ikke som endelige effektmål.
Ultraforarbejdet mad som transportvej
Det er her, ultraforarbejdet mad kommer ind. Forfatterne peger på denne fødevarekategori, der dækker over alt fra nuggets og færdigretter til sodavand og snacks, som en af de mest oplagte ruter, mikroplast tager ind i kroppen. Plast fra emballage, transportbånd og industriudstyr kan vandre over i fødevaren under forarbejdningen.
I den underliggende protein-undersøgelse i tidsskriftet Environmental Pollution varierede indholdet pr. portion fra 2 partikler i en portion kyllingebryst til 370 i en portion paneret reje. Forskellen mellem nugget og bryst kommer altså ikke fra dyret, men fra fabrikken.
Brain Health-artiklen henviser desuden til store befolkningsundersøgelser, hvor høj indtagelse af ultraforarbejdet mad er forbundet med 16 procent højere risiko for problemer med tænkning og hukommelse for hver 10 procents stigning i andelen af ultraforarbejdet mad i kosten. Tilsvarende analyser peger på øget risiko for depression, angst, slagtilfælde og demens.
“Grænsen mellem fysisk og mental sundhed har altid været mere administrativ end biologisk. Mikroplast respekterer ikke den grænse,” siger Nicholas Fabiano, psykiater ved University of Ottawa og medforfatter på artiklen.
Hvad man kan gøre
Forskerne fremhæver tre praktiske greb, der med stor sandsynlighed sænker eksponeringen, selvom effekten endnu ikke er målt direkte i mennesker.
Det første er at skære ned på ultraforarbejdede produkter, hvor færre forarbejdningstrin betyder færre kontaktflader med plast. Et helt kyllingebryst tilberedt hjemme indeholder ifølge protein-undersøgelsen langt mindre mikroplast end den industrielle nugget.
Det andet er at undgå at varme mad i plastbeholdere i mikroovn. Selv kortvarig opvarmning kan ifølge tidligere studier frigive millioner af mikro- og nanoplastpartikler fra visse beholdere.
Det tredje er at opbevare og servere mad fra glas, keramik eller rustfrit stål, særligt når maden er varm, sur eller fed, fordi disse forhold øger udvaskningen af plastpartikler.
Forskerne kalder selv ikke på panik, men på data. De efterlyser et internationalt målesystem, der kan rangordne plasttyper efter skadelighed, så fremtidige kostråd og reguleringer kan bygge på dokumentation frem for formodninger.
