Et nyt randomiseret forsøg viser, at det populære anti-aging-middel rapamycin kan svække ældres udbytte af træning.
Resultaterne kommer fra RAPA-EX-01, det første kliniske forsøg, der direkte tester den ugentlige lavdosis-strategi, som tusindvis af longevity-entusiaster bruger off-label i håb om et længere liv.
40 stillesiddende voksne mellem 65 og 85 år trænede hjemme tre gange om ugen i 13 uger. Halvdelen fik 6 mg sirolimus (rapamycin) en gang om ugen, halvdelen placebo. Doseringen lå 24 timer efter sidste træningspas, så stoffet efter planen ikke skulle bremse musklernes opbygning, fremgår det af forsøgets metodebeskrivelse.
Det virkede ikke som håbet.
Færre rejs-dig-op på 30 sekunder
På studiets primære test, hvor deltagerne skulle rejse sig fra en stol så mange gange som muligt på 30 sekunder, klarede placebogruppen sig bedst. Rapamycin-gruppen forbedrede sig i gennemsnit cirka to gentagelser mindre end placebogruppen efter 13 uger. Forskellen var ikke statistisk signifikant i den primære analyse (p=0,089), men nåede signifikans i flere forhåndsplanlagte følsomhedsanalyser, skriver forskerne i Journal of Cachexia, Sarcopenia and Muscle.
Også på de sekundære mål gik tendensen samme vej. Rapamycin-deltagerne gik kortere på 6-minutters gangtesten og havde lavere håndgrebsstyrke end placebogruppen, omend ingen af de forskelle nåede statistisk signifikans.
Flere bivirkninger end placebo
Sikkerhedsbilledet var heller ikke gunstigt. Forskerne registrerede 99 bivirkninger i rapamycin-gruppen mod 63 i placebogruppen, og én deltager fik en alvorlig bivirkning i form af lungebetændelse, som muligvis var relateret til behandlingen. Rapamycin-gruppen havde også svagt forhøjet langtidsblodsukker (HbA1c) ved studiets afslutning.
Rapamycin blev oprindeligt isoleret fra jordprøver på Påskeøen i 1970’erne og er godkendt af det amerikanske lægemiddelagentur FDA mod afstødning af transplanterede organer. Stoffet er blevet et hit i longevity-miljøet, fordi det forlænger levetiden hos gær, fluer og mus, blandt andet ved at hæmme et cellulært signal kaldet mTOR, der styrer cellevækst. Pointen var, at mTOR efter træning også sætter gang i muskelopbygning, hvilket teoretisk skulle blive uberørt af en ugentlig dosis.
Halveringstiden komplicerer billedet
En mulig forklaring er, at rapamycins halveringstid på cirka 62 timer betyder, at stoffet er aktivt langt ind i den næste træningsuge, vurderer Lifespan.ios gennemgang af forsøget. Dermed kan mTOR forblive delvist hæmmet i de timer, hvor musklerne ellers prøver at tilpasse sig.
Forskerne understreger selv, at forsøget er lille og kortvarigt, og at andre doser eller doseringsintervaller måske vil give et andet resultat. Men konklusionen i abstractet er klar: ugentlig rapamycin 6 mg forbedrede ikke de funktionelle gevinster af træning hos ældre og kan i sensitivitetsanalyserne have dæmpet dem en smule.
For en aldrende befolkning, der typisk har mest at vinde ved at holde sig fysisk stærk, peger forsøget i en retning, mange longevity-fans næppe havde forventet: motion er stadig den bedst dokumenterede vej til at bevare funktion i alderdommen, og den populære pille kan i værste fald stå i vejen for den.