Senest.dk Redaktion
Insulinproducerende celler dyrket fra menneskelige stamceller har genoprettet blodsukkerreguleringen hos diabetiske mus.
Bag forsøget står et hold fra Karolinska Institutet og KTH Royal Institute of Technology i Sverige. Resultaterne kan ifølge gruppen rydde en af de største forhindringer for fremtidig stamcellebehandling af type 1-diabetes.
Studiet blev offentliggjort i fagtidsskriftet Stem Cell Reports den 16. april 2026 og bygger på en optimeret dyrkningsmetode, hvor cellerne selv organiserer sig i tredimensionelle klynger. Det fjerner uønskede celletyper og giver et renere udbytte af modne betaceller, der reagerer korrekt på glukose.
Selv-organiserede klynger fjerner det uønskede
Tidligere protokoller har ofte givet en blanding af de ønskede insulinproducerende celler og andre celletyper, og slutproduktet har været for umodent til at reagere ordentligt på blodsukkersvingninger. Den svenske gruppe justerede dyrkningstrinnene, så cellerne får lov at danne 3D-klynger på egen hånd, og det eliminerer mange af de uønskede celler og forbedrer reaktionen på glukose.
»Vi har udviklet en metode, der pålideligt producerer insulinproducerende celler af høj kvalitet fra flere humane pluripotente stamcellelinjer,« siger Per-Olof Berggren, professor ved Institut for Molekylær Medicin og Kirurgi på Karolinska Institutet.
Han tilføjer, at fremgangsmåden »åbner muligheder for fremtidige patientspecifikke celleterapier, der kan reducere immunafstødning.«
Mus genvandt blodsukkerkontrol i flere måneder
Cellerne blev indsat i forreste øjenkammer hos diabetiske mus, et sted forskerne bruger til at følge cellernes udvikling uden invasive indgreb. Her modnede de gradvist videre og fastholdt blodsukkerreguleringen i flere måneder efter transplantationen.
I laboratorieforsøg frigav cellerne insulin og reagerede kraftigt på glukose. Det er netop kombinationen af modenhed og glukose-følsomhed, der har manglet i tidligere stamcellebaserede tilgange, hvor blandede cellepopulationer og umodne celler har øget risikoen for komplikationer og givet ujævne resultater.
Næste skridt er kliniske forsøg
Ved type 1-diabetes ødelægger kroppens eget immunsystem de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen, og patienterne er livslangt afhængige af insulin udefra. En fungerende stamcellebehandling har derfor længe været et af forskningens største mål, og andre kliniske forsøg på området er allerede i gang andre steder i verden.
»Det kan løse flere af de problemer, der hidtil har bremset udviklingen af stamcellebaserede behandlinger af type 1-diabetes,« siger Fredrik Lanner, professor ved Institut for Klinisk Videnskab, Intervention og Teknologi ved Karolinska Institutet.
Han varsler, at det svenske hold nu retter blikket mod patienterne: »Med dette som udgangspunkt vil vi arbejde mod en klinisk anvendelse rettet mod behandling af type 1-diabetes.«
Forskerne sætter ikke en konkret dato på, hvornår metoden kan afprøves i mennesker. Springet fra mus til mennesker tager typisk flere år og forudsætter både sikkerheds- og effektstudier, før de første patienter kan modtage cellerne.
