Senest.dk Redaktion
Det er ikke kun hvor meget du træner, men hvor mange forskellige måder du gør det på, der tæller.
Forskere har fulgt mere end 111.000 amerikanske mænd og kvinder i over 30 år, og resultaterne peger entydigt på, at de deltagere, der havde den bredeste vifte af motionsformer, havde 19 procent lavere risiko for tidlig død end dem, der holdt sig til få aktiviteter. Sammenhængen holdt, selv når forskerne tog højde for det samlede antal motionstimer.
Studiet er udført på Harvard T.H. Chan School of Public Health og blev offentliggjort 20. januar 2026 i tidsskriftet BMJ Medicine. Det er finansieret af det amerikanske sundhedsinstitut NIH og American Cancer Society.
Variation slog samlet træningsmængde
Deltagerne blev fulgt fra 1986 og frem til henholdsvis 2018 og 2020, og i den periode døde 38.847 personer. Heraf skyldtes 9.901 dødsfald hjerte-kar-sygdom og 10.719 kræft, fremgår det af studiet i BMJ Medicine.
For deltagere med den bredeste vifte af motionsformer var risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom, kræft, luftvejssygdom eller andre årsager mellem 13 og 41 procent lavere end hos dem med det mest ensartede motionsmønster.
“Det er sandsynligvis bedre at sprede den begrænsede energi ud på flere typer fysisk aktivitet end at holde sig til én enkelt højintens form,” siger forskeren bag studiet, Yang Hu, til National Geographic. Hun er forsker ved Department of Nutrition på Harvard T.H. Chan School of Public Health.
Gang havde stærkest effekt
Forskerne så på 16 motionsformer, fra gang, jogging og løb til styrketræning, yoga, tennis, svømning, roning og havearbejde. Den enkeltdisciplin med den stærkeste sammenhæng var almindelig gang, hvor de mest aktive havde 17 procent lavere dødelighed end de mindst aktive.
Tennis, squash og racketball viste 15 procents lavere risiko, mens styrketræning, løb og jogging lå mellem 11 og 13 procent. Roning og calisthenics, altså kropsvægtsøvelser som armbøjninger og dyk, lå på 14 procent. Svømning skilte sig ud ved ikke at vise nogen signifikant sammenhæng i datasættet.
Effekten af mere motion fladede ud ved omkring 20 ugentlige MET-timer, hvilket svarer til cirka tre timers hård eller seks timers moderat aktivitet om ugen. MET-timer er et fagudtryk, der måler det samlede energiforbrug ved fysisk aktivitet.
Forskere advarer mod at overfortolke
Resultaterne har vakt opsigt internationalt, men flere uafhængige forskere understreger, at studiet bygger på observation og ikke kan bevise en direkte årsagssammenhæng.
“Henvisningen til forlænget levetid er ikke helt korrekt, da studiet beskriver en sammenhæng og ikke en årsag,” siger Andrew Scott, lektor i klinisk træningsfysiologi ved University of Portsmouth, til det britiske Science Media Centre. Professor Anna Whittaker, der forsker i adfærdsmedicin ved University of Stirling, tilføjer samme sted, at deltagelse i forskellige former for fysisk aktivitet alligevel ser ud til at være gavnligt for et langt liv, uafhængigt af den samlede mængde.
I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen ved moderat til høj intensitet og styrketræning af de store muskelgrupper mindst to gange om ugen. Det nye studie tilføjer en pointe til den vejledning: at det ikke er nok at finde én aktivitet, du holder ved.
Begrænsningerne ved studiet er, at motionsdataene er selvrapporterede, og at deltagerne overvejende var hvide sundhedsprofessionelle. Forskerne påpeger selv, at generaliserbarheden derfor er begrænset.
