Senest.dk Redaktion
En ny type stamcelle aktiveres i midten af livet og pumper fedtceller ud omkring maven.
Det er ikke kun langsommere stofskifte og flere stillesiddende timer. Når livremmen pludselig strammer i midten af livet, skyldes det også, at kroppen tænder en helt særlig fedt-fabrik, som først for nylig er blevet kortlagt.
I et studie fra april 2025 i tidsskriftet Science har forskere fra det amerikanske forskningscenter City of Hope og University of California, Los Angeles (UCLA) identificeret en hidtil ukendt type stamcelle, der opstår i middelalderen og aktivt producerer nye fedtceller. Det fremgår af en officiel pressemeddelelse, som er distribueret via AAAS’ Eurekalert.
Cellerne hedder CP-A, en forkortelse for committed preadipocytes, age-specific, og de adskiller sig fra alt det, forskerne hidtil har troet om aldring og kropsfedt.
Det stik modsatte af andre stamceller
Normalt aftager stamcellers evne til at dele sig og udvikle sig, jo ældre vi bliver. Det er én af grundene til, at sår heler langsommere, og at muskler bygges sværere op med årene. Men i fedtvævet sker det omvendte.
“Hvor de fleste voksne stamcellers vækstevne svækkes med alderen, gælder det modsatte for APC’er. Aldring låser op for disse cellers evne til at udvikle sig og sprede sig,” forklarer Adolfo Garcia-Ocaña, ph.d. og leder af afdelingen for molekylær og cellulær endokrinologi på City of Hope.
APC står for adipocyte progenitor cells, og det er de stamceller, der med tiden modnes til de CP-A-celler, som driver mavens udvidelse.
80 procent af fedtcellerne er helt nye
Forskerne kortlagde mekanismen ved at flytte fedtstamceller mellem unge og gamle mus. Når de transplanterede APC’er fra ældre mus ind i unge mus, begyndte cellerne hurtigt at producere store mængder fedt. Den modsatte vej skete der næsten ingenting.
Hos 12 måneder gamle hannmus, der biologisk svarer til midaldrende mennesker, var mere end 80 procent af fedtcellerne i det viscerale fedtvæv nydannede frem for blot udvidede. Antallet af CP-A-celler steg ved 9 måneder, toppede ved 12 og faldt igen, da musene nåede 18 måneder. Med andre ord er der et tidsvindue, hvor fedtfabrikken kører på højtryk.
Tilsvarende mønstre fandt forskerne i vævsprøver fra mennesker. CP-A-celler blev påvist i hvidt fedtvæv hos mennesker i forskellige aldre, og deres antal var højest hos folk midt i livet.
Signalvejen kan blive et behandlingsmål
Nøglen til at tænde fedt-fabrikken er en cellulær signalvej kaldet LIFR, leukemia inhibitory factor receptor. Hos unge dyr betyder den ikke meget, men hos ældre er den afgørende.
“Unge mus har ikke brug for det signal for at danne fedt, men det har ældre mus,” siger Qiong Wang, lektor i molekylær og cellulær endokrinologi ved City of Hopes Arthur Riggs Diabetes & Metabolism Research Institute og en af studiets ansvarlige forskere.
Det er netop signalvejen, der gør CP-A-cellerne til et potentielt nyt behandlingsmål mod aldersrelateret fedme. Wang peger på, at viden om, hvordan disse celler opstår, kan åbne for nye medicinske strategier rettet mod de processer, som hidtil har været usynlige i forskningen.
Hvorfor det betyder mere end et bælte-hul
Det er ikke ligegyldigt, hvor fedtet sætter sig. Subkutant fedt under huden er forholdsvis uskadeligt, mens visceralt fedt omkring lever, bugspytkirtel og tarme er forbundet med højere blodtryk, forhøjet blodsukker og dårligere kolesterolbalance. Tilsammen øger det risikoen for hjertekarsygdom og type 2-diabetes, oplyser Harvard Medical School.
Indtil en eventuel CP-A-blokerende behandling findes, peger Harvards eksperter på et velkendt, men effektivt værktøj: 30 til 60 minutters moderat motion på de fleste dage, gerne med en kombination af kondition og styrketræning, plus en kost rig på protein og fiber. Mavebøjninger alene strammer musklen, men rører ikke det dybe fedt.
Eller som forskerne bag CP-A-opdagelsen selv formulerer det: kontrol med dannelsen af nye fedtceller bliver afgørende, hvis vi for alvor skal forstå og dæmpe det fænomen, der i daglig tale bare hedder middelaldermaven.
