Senest.dk Redaktion
Et nyt australsk forsøg viser, at fire ugers kostændring kan sænke den biologiske alder hos 65-75-årige.
Resultaterne stammer fra et forsøg med 104 ældre australiere, der i fire uger spiste én af fire nøje sammensatte diæter. Den gruppe, der skar ned på fedtet og fik mere kulhydrat, viste den tydeligste effekt på en række blodprøver, som forskerne bruger til at beregne kroppens biologiske alder.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Aging Cell og er udført af forskere ved University of Sydney. Resultaterne blev publiceret i går, tirsdag den 12. maj.
Tre ud af fire diæter virkede
Deltagerne i alderen 65 til 75 år blev tilfældigt fordelt på fire menuplaner, hvor 14 procent af energien kom fra protein. To grupper fik almindelig blandet kost, og to fik en delvis vegetarisk kost, hvor 70 procent af proteinet kom fra planter. Inden for hver type var halvdelen sat på højt fedt og lavt kulhydrat, og den anden halvdel på det modsatte.
Den klareste forbedring ramte den såkaldte OHC-gruppe, der fik blandet kost med 14 procent protein, 28-29 procent fedt og 53 procent kulhydrat. Tre ud af fire grupper sænkede deres biologiske alder, mens den fedtholdige blandede kost ikke flyttede tallet, fordi den lå tæt på deltagernes vante kost i forvejen.
Forskerne målte forandringen ved at samle 20 blodmarkører, blandt andet kolesterol, insulin og det betændelsesfølsomme C-reaktivt protein, til ét samlet aldersestimat.
Hvad betyder det på tallerkenen
OHC-diætens fordeling med mindre fedt og mere kulhydrat ligger tæt op ad de officielle danske kostråd, der anbefaler mindre mættet fedt og mere fuldkorn, bælgfrugter og grøntsager. I praksis vil det for de fleste betyde mindre smør på rugbrødet, færre skiver bacon og fed ost, og til gengæld mere havregrød til morgenmad, flere kogte kartofler, bønner og linser til aftensmaden og fuldkornsbrød i stedet for det lyse.
Det er ikke et drastisk skifte. Det er en justering af forholdet mellem fedt og kulhydrat, hvor protein bliver liggende på et stabilt niveau.
Forskerne maner til besindighed
Lederen af forsøget, ph.d. Caitlin Andrews, advarer mod at læse for meget ind i tallene.
“Det er for tidligt at konkludere endeligt, at bestemte kostændringer vil forlænge dit liv. Men denne forskning giver et tidligt fingerpeg om de mulige gevinster ved kostændringer senere i livet,” siger hun i en meddelelse fra University of Sydney.
Hendes kollega, lektor Alistair Senior, understreger, at fire uger ikke rækker til at sige noget om sygdomsrisiko.
“Der skal længerevarende kostændringer til, før vi kan vurdere, om de ændrer risikoen for aldersrelaterede sygdomme,” siger han.
Forskerne peger desuden på, at det stadig er uvist, om de gunstige forandringer i blodmarkørerne holder ved over tid og rent faktisk fører til en varig forskydning af den biologiske alder.
Danskere har lang vej
Hvis det australske spor holder, har de fleste danskere et stykke arbejde foran sig. Den seneste nationale kostundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, DANSDA 2021-2024, viser, at kun 0,8 procent af befolkningen lever op til anbefalingen om bælgfrugter, og at omkring en fjerdedel når fuldkornsmålet.
