Senest.dk Redaktion
Ældre, hvis aktivitetstop først indtraf efter klokken 14.15, havde 45 procent højere risiko for at udvikle demens end dem, der toppede tidligere på eftermiddagen. Det er hovedkonklusionen i en stor amerikansk undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Neurology den 29. december 2025.
Studiet fulgte 2.183 personer med en gennemsnitsalder på 79 år. Ingen havde demens ved studiets start, men i løbet af cirka tre år udviklede 176 deltagere sygdommen.
For at måle deltagernes døgnrytme bar de små hjertemonitorer på brystet i gennemsnitligt 12 dage. Apparaterne registrerede aktivitet og hvile døgnet rundt og gjorde det muligt for forskerne at kortlægge, hvornår på dagen aktiviteten toppede, og hvor stabil rytmen var fra dag til dag.
Svag rytme mere end fordoblede risikoen
De deltagere, der havde den svageste og mest fragmenterede døgnrytme, havde næsten 2,5 gange højere demensrisiko end gruppen med den stærkeste rytme. Sammenhængen holdt, selv efter at forskerne justerede for alder, uddannelse, hjertekarsygdomme og det genetiske APOE ε4-anlæg, der i forvejen øger demensrisikoen.
Hovedforfatter Wendy Wang fra UT Southwestern Medical Center i Dallas peger på flere mulige forklaringer. “Forstyrrelser i døgnrytmen kan påvirke kropslige processer som betændelse og kan forstyrre søvnen, hvilket muligvis øger amyloidplakker forbundet med demens eller reducerer hjernens udskillelse af amyloid,” siger hun i pressemeddelelsen.
Forskerne fandt også, at hvert standardafvigelses fald i den relative amplitude — et mål for, hvor stærk og udtalt døgnrytmen er — var forbundet med 54 procent højere demensrisiko.
Hvad studiet faktisk målte
Studiet handler ikke om, hvorvidt man er klassisk A- eller B-menneske, men om præcis hvornår aktivitetsniveauet toppede hen over døgnet. Forskellen lå i et relativt smalt vindue:
- Tidligt aktivitetstop i sammenligningsgruppen: mellem klokken 13.11 og 14.14
- Sent aktivitetstop med forhøjet risiko: klokken 14.15 eller senere
- Cirka 7 procent af den tidlige gruppe udviklede demens i opfølgningsperioden mod 10 procent af den sene gruppe
Wang understreger, at der er behov for mere forskning, før resultaterne kan bruges klinisk. “Fremtidige studier bør undersøge interventioner som lysterapi eller livsstilsændringer for at se, om de kan hjælpe med at sænke risikoen for demens,” siger hun.
Dansk relevans
Demens er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark, og 5.085 danskere døde af sygdommen i 2024 ifølge Nationalt Videnscenter for Demens.
Sammenhængen mellem søvn og demens er allerede dokumenteret. Omkring 45 procent af ældre med Alzheimers sygdom har søvnforstyrrelser, heriblandt forstyrret døgnrytme, viser opgørelsen fra Videnscentret. Samme kilde peger på, at hjernens glymfatiske system under søvn skyller skadelige proteinfragmenter ud, og at vedvarende søvnproblemer derfor kan øge mængden af de proteinaflejringer, der forbindes med Alzheimers.
Det nye amerikanske studie er observationsbaseret og kan ikke alene bevise årsagssammenhæng. Men det understøtter en voksende forskningstradition, der ser døgnrytmen som en tidlig markør for begyndende neurodegenerative sygdomme, snarere end blot en konsekvens af dem.
