Senest.dk Redaktion
Et velkendt fedt-enzym har en hemmelig anden funktion dybt inde i fedtcellen.
I 60 år har lærebøgerne sagt det samme om proteinet hormonsensitiv lipase, eller HSL: det sidder ude på fedtcellernes lipiddråber og frigiver fedt, når kroppen faster eller træner. Et nyt studie i tidsskriftet Cell Metabolism viser, at proteinet også opholder sig dybt inde i selve cellekernen, hvor det udfører en helt anden opgave.
Opdagelsen kommer fra et fransk forskerhold ved Institut des Maladies Métaboliques et Cardiovasculaires (I2MC) under Université de Toulouse og det franske sundhedsinstitut Inserm. Den løser et paradoks, der har irriteret fedmeforskere i årtier.
Mennesker og mus, der mangler HSL, bliver ikke tykkere af det. De bliver tværtimod tyndere og udvikler en alvorlig sygdom kaldet lipodystrofi, hvor fedtvævet svinder ind på de forkerte steder. Et enzym, der “kun” frigiver fedt, burde gøre det modsatte, hvis man slukker for det.
Et protein med to liv
Det franske hold har dokumenteret, at HSL pendler mellem fedtcellens cytoplasma, hvor det laver klassisk fedtnedbrydning, og selve cellekernen, hvor det binder sig til andre proteiner og påvirker DNA-aktiviteten.
“HSL har været kendt siden 1960’erne som et fedtmobiliserende enzym. Men vi ved nu, at det også spiller en afgørende rolle i kernen af fedtcellerne, hvor det er med til at opretholde et sundt fedtvæv,” siger studiets leder Dominique Langin, professor ved Université de Toulouse.
I kernen samarbejder HSL med en lang række andre proteiner og styrer blandt andet fedtcellernes mitokondrier og det bindevæv, der holder fedtvævet på plads. “I fedtcellernes kerne kan HSL binde sig til mange andre proteiner og indgå i et program, der opretholder en optimal mængde fedtvæv og holder fedtcellerne ‘sunde’,” forklarer førsteforfatter Jérémy Dufau.
TGF-β styrer skiftet
Mekanisk er det signalstoffet TGF-β og signalmediatoren SMAD3, der trækker HSL ind i kernen. Når proteinet bliver fosforyleret, en kemisk markør, der virker som tænd-sluk-knap i celler, bliver det skubbet ud igen og kan vende tilbage til fedtdråberne.
Hos mus, der bliver fodret med fed kost, ophober HSL sig i kernen. Når musene faster, falder mængden igen. Hos mus uden HSL skrumper fedtvævet, mitokondrierne fungerer dårligt, og bindevævet ændrer karakter. Det er det samme billede, læger ser hos mennesker med arvelig HSL-mangel, en sjælden tilstand kaldet familiær partiel lipodystrofi type 6.
Wegovy har en grænse, og næste generation kæmper
Tidspunktet er centralt for dansk medicinalindustri. Den nuværende generation af fedmemedicin, anført af Novo Nordisks Wegovy, virker ved at dæmpe appetitten via GLP-1-systemet. Det giver store vægttab, men virkningen aftager hos mange, så snart behandlingen stopper, og produktet er under pres fra Eli Lillys konkurrent tirzepatid.
Novo Nordisks næste store satsning, kombinationsbehandlingen CagriSema, ramte i februar 2026 ikke det primære effektmål i et stort fase 3-studie mod tirzepatid. Vægttabet endte på 23 procent over 84 uger mod 25,5 procent for konkurrenten.
Bag CagriSema ligger næste generation af aktive stoffer. Novos amycretin, der aktiverer både GLP-1- og amylinreceptorer, viste i et fase Ib/IIa-studie vægttab på op til 22 procent efter 36 uger og er rykket videre til fase 3-forsøg, der efter planen skulle indledes i begyndelsen af 2026.
Disse stoffer virker dog alle på hormonsystemer uden for fedtcellen. HSL-fundet peger i en anden retning, nemlig en regulator inde i selve fedtvævet. Hvis forskerne kan kortlægge, hvordan kerne-HSL holder fedtcellerne raske, åbner det for en ny type fedmemedicin, der ikke kun reducerer mængden af fedt, men også ændrer fedtvævets kvalitet. Forskerne understreger dog selv, at konkrete behandlinger fortsat ligger flere år ude i fremtiden.
