To skjulte celleproteiner kan forklare middelhavsdiætens effekt på hjerne og hjerte

Forskere fra University of Southern California (USC) hævder at have fundet en molekylær forklaring på, hvorfor en middelhavspræget kost beskytter mod hjertekarsygdom og kognitiv tilbagegang. Det handler ikke kun om olivenolien eller fisken i sig selv, men om to små proteiner, kroppens egne celler producerer som svar på maden.

Studiet er publiceret i Frontiers in Nutrition i marts 2026 og bygger på blodprøver fra 49 ældre italienske patienter. Deltagere med høj efterlevelse af middelhavskosten havde højere niveauer af mitokondrie-mikroproteinerne humanin og SHMOOSE end dem med lav efterlevelse.

Nyt lag i en gammel diætmyte

Middelhavsdiæten har i årtier været forbundet med længere levetid og lavere risiko for demens, men forskerne har ikke kunnet pege på den præcise biologiske mekanisme. Det nye studie hævder at lukke et af hullerne ved at vise, at kosten øger niveauet af signalmolekyler, mitokondrierne selv producerer.

“Disse mikroproteiner kan fungere som molekylære budbringere, der oversætter det vi spiser til måden, vores celler fungerer og ældes på,” siger studiets førsteforfatter Roberto Vicinanza i en pressemeddelelse. Han er gerontolog ved USC Leonard Davis School.

Humanin er ikke ukendt i forskningen. Peptidet er gennem år koblet til beskyttelse mod hjertekarsygdom og Alzheimer i forsøgsdyr. SHMOOSE er nyere kortlagt og forbindes til hjernens sundhed. Det nye er, at de begge nu ses som mulige målbare effekter af kosten.

Olivenolie, fisk og bælgfrugter trækker mest

Forskerne brød kosten ned i enkeltkomponenter for at finde, hvad der trak resultatet. Humanin var højere hos deltagere med højt forbrug af olivenolie, fisk og bælgfrugter, mens SHMOOSE var højere ved daglig olivenolie og lavt indtag af raffineret brød.

Deltagerne med høj diætefterlevelse havde samtidig markant lavere niveauer af sNox2-dp, en markør for oxidativt stress, der kan skade kar og væv. Det antyder en dobbelt mekanisme, hvor diæten både dæmper de skadelige processer og styrker kroppens egne forsvarsmolekyler.

“Disse peptider tegner sig som centrale regulatorer i aldringens biologi,” udtaler Pinchas Cohen, dekan ved USC Leonard Davis School og medforfatter på studiet. Han fremhæver, at humanin og SHMOOSE potentielt kan bruges som biologiske markører for, hvor godt en patient følger middelhavsdiæten.

Forsigtige konklusioner

Forfatterne tager flere forbehold. Studiet omfatter kun 49 personer, alle ældre italienere med atrieflimren, og er baseret på et observationsdesign, der ikke kan bevise årsagssammenhæng. Kostvaner blev målt med et spørgeskema, ikke detaljeret registrering, og fysisk aktivitet indgik ikke i analysen.

Forskerne kalder selv resultaterne et pilotstudie og efterlyser kontrollerede kliniske forsøg, før man kan tale om årsag og virkning. Men retningen er klar: middelhavsdiæten ser ud til at virke længere ned end til kostniveauet, helt ind i mitokondrierne.