Sebastian Ilsøth
Rigtig mange er bange for at blive ramt af demens, men et nyt studie viser, at risikoen ‘nemt’ kan reduceres.
Demens er en af de mest frygtede sygdomme for mange mennesker. Tanken om at glemme navne, fare vild eller ikke længere kunne genkende sine nærmeste er skræmmende for mange. Desværre er der kun få muligheder for at standse eller bremse den mentale nedbrydning forårsaget af sygdommen.
Derfor er interessen stor for at finde faktorer, som vi selv kan kontrollere for at mindske risikoen – eller i det mindste forsinke sygdommens udvikling.
En ny undersøgelse, offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine, giver nu værdifuld indsigt i dette emne. Forskningen fokuserer på et dagligdags aspekt, der virker simpelt, men som kan have stor betydning for vores helbred.
Tidligere forskning har vist, at visse livsstils- og helbredsmæssige faktorer kan påvirke risikoen for at udvikle Alzheimer. Faktorer som type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, høretab, rygning, depression og søvnproblemer er blandt de kendte risikofaktorer.
Ifølge Lancet-kommissionen findes der i dag 14 faktorer, som vi kan påvirke, og fysisk aktivitet bliver fremhævet som en af de mest veldokumenterede beskyttelsesfaktorer.
Et centralt spørgsmål har dog været, hvor meget motion der skal til – og på hvilket tidspunkt i livet det har størst effekt. Dette har forskere fra Harvard Aging Brain Study (HABS) undersøgt, som rapporteret af Berliner Morgenpost.
Forskerne fulgte 296 ældre personer med tidlige tegn på Alzheimer, men uden symptomer, i op til 14 år. Alzheimer kan nemlig udvikle sig mange år, før hukommelsesproblemer begynder at vise sig.
Den prækliniske fase er vigtig
Forskerne betegner denne tidlige periode som den “prækliniske fase”, hvor sygdomsforandringer kan ses i hjernen, men uden synlige symptomer. Denne fase er afgørende for, hvor effektiv forebyggelse kan være.
Ved starten af undersøgelsen fik deltagerne målt deres fysiske aktivitet i syv dage ved hjælp af skridttællere, og de blev derefter opdelt i fire grupper baseret på deres aktivitetsniveau. I de følgende år blev deres hukommelse, opmærksomhed og kognitive evner løbende testet, samtidig med at hjernens udvikling blev overvåget med avancerede scanningsmetoder.
3.000 skridt om dagen gør en forskel
Resultaterne var tydelige: Deltagerne, der bevægede sig regelmæssigt, oplevede et markant langsommere fald i mental ydeevne end de inaktive deltagere.
Effekten viste sig allerede ved omkring 3.000 skridt om dagen, og forbedringen var endnu mere udtalt ved 5.000 til 7.500 skridt. Der var dog ingen yderligere fordele ved at gå mere end 7.500 skridt dagligt.
Disse fund understøttes af en større metaanalyse fra Lancet Public Health, der viser, at personer, der går omkring 7.000 skridt om dagen, har en lavere risiko for mange sygdomme og en lavere dødelighed end dem, der kun går omkring 2.000 skridt.
Hvordan motion beskytter hjernen
Selvom forskerne ikke fuldt ud forstår mekanismen, mener de, at fysisk aktivitet forbedrer blodcirkulationen i hjernen og dermed øger tilførslen af ilt og næringsstoffer.
Professor Steffi G. Riedel-Heller fra universitetshospitalet i Leipzig påpeger også, at motion hjælper med at fjerne affaldsstoffer fra kroppen og reducerer inflammation.
Professor Emrah Düzel fra universitetet i Magdeburg forklarer, at gangaktivitet ikke kun aktiverer kroppen, men også hjernen, da man konstant orienterer sig og reagerer på omgivelserne.
Derudover frigiver kroppen vækstfaktorer under fysisk aktivitet, som kan styrke nerveceller og muligvis bremse spredningen af skadelige proteiner som tau.
Forskernes opfordring til mere bevægelse
Undersøgelsen har dog sine begrænsninger: Aktiviteten blev kun målt i én uge, og former for motion som cykling, svømning eller styrketræning blev ikke medregnet. Ikke desto mindre understreger forskerne, at selv små ændringer i hverdagen kan have stor effekt.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at voksne får mindst 150 minutters moderat fysisk aktivitet om ugen, som for eksempel rask gang, eller 75 minutter med højere intensitet. Derudover anbefales styrketræning to gange om ugen samt balance- og stabilitetsøvelser i ældre år.
