Sebastian Juul
Den populære fødevare er blevet undersøgt.
Hvidt brød har længe været set som et usundt valg sammenlignet med fuldkornsbrød, men en ny, omfattende undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Nutrition Bulletin giver et mere nuanceret billede af emnet.
Forskningen retter sig mod at aflive de mange myter omkring hvidt brød og fremhæver, at det stadig er en ernæringsrig, økonomisk og vigtig basisvare for mange husstande.
Resultatet er klart: Hvidt brød bør ikke automatisk betegnes som usundt.
Studiet kommer på et tidspunkt, hvor brødforbruget i Vesteuropa er faldende, da flere forbrugere vælger mere varierede kostvaner og føler usikkerhed omkring kornprodukter.
Mølleprocessen fjerner næringsstoffer
Brød har historisk set været en vigtig del af kosten og kulturen i mange lande. I dag stiger den globale efterspørgsel på hvede, især i Asien og Afrika, mens forbruget falder i Europa og Nordamerika. For eksempel er brødforbruget i Storbritannien faldet fra 950 gram pr. person om ugen i 1970 til under 500 gram i 2023.
Myterne om brød opstår ofte på grund af, hvordan kornet forarbejdes. Ved maling adskilles kornets stivelsesrige indre del fra den næringsrige klid og kim. Denne mølleproces fjerner klid og kim, hvilket betyder, at hvidt brød har færre B-vitaminer, mineraler og fibre end fuldkornsbrød.
Selvom fuldkornsbrød – som bevarer alle dele af kernen – har flere sundhedsmæssige fordele og derfor bør fremmes, advarer forskerne mod at dømme hvidt brød kun ud fra dets forarbejdningsmetode. Det er vigtigt at kigge på næringsdeklarationen, da ikke alle brød med kerner nødvendigvis har en markant højere næringsværdi end hvidt brød.
Hvidt brød er en vigtig næringskilde
Mange vælger hvidt brød på grund af dets smag, bekvemmelighed og lave pris, særligt blandt personer med lavere indkomst. Selvom noget næring går tabt under formaling, bidrager hvidt brød stadig væsentligt til energiindtaget, fibre og folat i mange landes kost.
En vigtig opdagelse i undersøgelsen er betydningen af berigelse (fortification). I flere lande, herunder Storbritannien, tilsættes mineraler som jern og calcium til hvidt mel for at erstatte det, der går tabt under formalingen. Fra 2026 skal britiske møllere desuden tilsætte folinsyre til hvidt mel for at forebygge fosterskader, hvilket vil øge folatindtaget i befolkningen betydeligt.
Forskningen imødegår også bekymringer om, at hvidt brød hurtigt øger blodsukkeret. Studier har givet blandede resultater, medmindre fuldkornsbrød er lavet med hele korn, hvilket kan have en stabiliserende effekt på blodsukkeret.
Ultraforarbejdede fødevarer (UPF)
Mange fabriksfremstillede brød anses ofte som ultraforarbejdede fødevarer (UPF’er). Undersøgelsen advarer dog mod at vurdere brød som skadeligt alene ud fra dets UPF-status. Nova-klassificeringen, som bruges til at kategorisere UPF’er, kritiseres for at forenkle sagen og ikke tage højde for de forskellige typer tilsætningsstoffer, der alle er testet og godkendt som sikre.
Forskerne konkluderer, at brød bør vurderes som en del af en samlet kost i stedet for kun at blive dømt ud fra sin forarbejdningsgrad. Ved at forbedre næringsindholdet i alle typer brød kan man skabe sundhedsmæssige fordele, især for lavindkomstfamilier.
