Læge med advarsel mod viral trend: Det kan give dig kræft

29/08/2024 10:53

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock.com
En læge har følt sig nødsaget til at advare mod en trend, der er gået viralt på de sociale medier. I værste fald kan det ende med at give dig kræft.

Mest læste i dag

Læger advarer mod en farlig trend, der har spredt sig på sociale medier, især TikTok. Denne trend opfordrer folk til at droppe solcreme for at opnå et 'sundt boost' eller 'brænde' akne væk.

Denne uansvarlige trend, der involverer eksponering af huden for UV-stråler uden beskyttelse, møder skarp kritik fra læger, som advarer om øget risiko for alvorlig hudkræft, ifølge Express.

Med de høje sommertemperaturer i mange europæiske lande har mange opholdt sig i haven eller på stranden for at solbade, hvilket øger risikoen markant.

Dr. Claire Merrifield, læge og medicinsk direktør ved Selph, er dybt bekymret over de farlige råd, der spredes på sociale medier.

"Dette er endnu en ekstremt farlig og vildledende TikTok-trend," siger hun til Express.

"Det er en myte, at sollys kan 'brænde' akne væk. UV-stråler beskadiger hudcellernes DNA, hvilket kan føre til mutationer, der forårsager hudkræft."

Hun understreger, at 'uden beskyttelse fra solcreme øges risikoen for hudkræft automatisk. Derudover fremskynder det hudens aldring.'

Eksperter anbefaler bredspektret UVA- og UVB-beskyttelse med mindst faktor 50. Den bekymrende trend er kun én af mange farlige tendenser på TikTok, som kan have alvorlige konsekvenser.

Nogle influencere på platformen opfordrer endda til at lave 'naturlig' solcreme af ingredienser som oksefedt, hvilket fejlagtigt påstås at kunne forhindre solskoldning. Dr. Merrifield afviser dette.

"Kommercielle solcremer er omhyggeligt udviklet og testet for at sikre effektiv UV-beskyttelse. Hjemmelavet solcreme giver ingen garanti for SPF-beskyttelse," advarer hun.

Hun opfordrer til at bruge klinisk dokumenterede metoder til solbeskyttelse, som at:

  • Undgå middagssolen

  • Bruge solcreme med høj SPF (mindst faktor 50)

  • Bære beskyttende tøj

  • Være opmærksom på reflekterende overflader, der forstærker UV-stråler

"Melanom er en af de mest udbredte kræftformer blandt unge," advarer Dr. Merrifield.

"At droppe en dermatologisk testet solcreme med høj faktor er værre for helbredet end rygning."

Hun opfordrer folk til at gribe ind over for farlige solvaner for at forhindre unødvendige tilfælde af hudkræft. Særligt unge bør ignorerer de skadelige råd, der spredes på sociale medier.

"En ung person, der dør af forebyggelig hudkræft, er én for meget. Vi må stoppe disse uansvarlige trends nu," siger hun.