Hvor længe kan du balancere på ét ben? Det siger noget om, hvor gammel du er

14/11/2024 06:19

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock.com
At stå på ét ben virker måske simpelt, men efter en vis alder bliver det mere udfordrende.

Mest læste i dag

Evnen til at balancere på ét ben kan faktisk være en stærk indikator for aldring, og det viser sig at være mere præcist end både muskelstyrke og gangmønster. Dette er konklusionen fra en ny undersøgelse fra Mayo Clinic i USA.

"Vi undersøgte 40 raske personer over 50 år, hvoraf halvdelen var yngre end 65, og den anden halvdel ældre," forklarer forskeren Julie Vera til Scientias.nl. "Vi målte både grebsstyrken og knæstyrken på deres dominerende side."

For eksempel knyttede højrehåndede deltagere hånden med højre, og forskerne testede deres balance på en kraftplade i forskellige situationer, hvor de skulle stå stabilt i 30 sekunder ad gangen.

Deltagernes gangmønster blev også undersøgt ved hjælp af et optisk bevægelsessystem, mens de gik på en plan flade, skriver Scientias.nl.

Deltagerne blev bedt om at stå på begge ben både med åbne og lukkede øjne samt på ét ben (både det dominerende og ikke-dominerende ben). Under ét-bens-testen kunne deltagerne selv vælge positionen for det løftede ben.

Resultaterne viste, at balancen på det ikke-dominerende ben forværredes mest med alderen. "Deltagere under 65 kunne i gennemsnit stå på deres dominerende ben i 21 sekunder og på det ikke-dominerende i 23 sekunder. For dem over 65 faldt gennemsnittet til 11 sekunder på begge ben," forklarer Vera.

Dette fald på 12 sekunder er markant. Men hvorfor er balance så vigtigt for et sundt liv?

"Balance afhænger ikke kun af muskelstyrke, men også af input fra syn, balancesystemet og det somatosensoriske system," forklarer Kenton Kaufman, leder af Motion Analysis Laboratory ved Mayo Clinic.

"Ændringer i balanceevnen er vigtige at følge, fordi dårlig balance øger risikoen for fald – også uden bevægelse. Fald kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko."

Forskerne undersøgte også grebs- og knæstyrken samt deltagernes gangmønster. Grebs- og knæstyrken aftog med alderen, men balancen forværredes mest, mens gangmønstret forblev uændret, når deltagerne gik i deres eget tempo.

"Vi testede flere faktorer, der svækkes med alderen, og balancen på ét ben var den, der viste det største fald. Det er værdifuld information, da testen er enkel og kan udføres hjemme som en måde at vurdere faldrisiko på," siger Kaufman.

"Balance kan trænes. Der findes mange øvelser som ét-bens-stand, tandemgang, hofteøvelser, hæl-til-tå-øvelser og tai chi. Forbedret balance mindsker risikoen for fald og skader."