Forskning afslører: Denne ‘harmløse’ vane om natten kan skade dit hjerte

Nu kan det være på tide at investere i mørklægningsgardiner og rent faktisk slukke telefonen, inden du går i seng. Selvom det kan virke harmløst at udsætte sig selv for lys om aftenen og natten, kan det have negative konsekvenser for helbredet.

Ny forskning offentliggjort i JAMA Network Open viser, at eksponering for kunstigt lys om aftenen og natten er forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Studiet viser en markant øget risiko for hjertesvigt, koronararteriesygdom, atrieflimren, hjerteanfald og slagtilfælde. Ifølge HuffPost fulgte forskerne 88.905 voksne over 40 år, som bar sensorer, der målte deres lysudbrud fra kl. 00:30 til 06:00. Deltagerne blev opdelt i fire grupper, fra dem med mindst til mest natligt lys. Derefter blev deres hjertesundhed fulgt over 9,5 år, hvor der blev justeret for risikofaktorer som rygning, fysisk aktivitet og socioøkonomisk status.

De, der blev udsat for mest lys om natten, havde den største risiko for hjertesygdom. De, der havde den højeste eksponering for natlys, havde op til 56 % højere risiko for at udvikle hjertesvigt, op til 56 % højere risiko for hjerteanfald og op til 30 % højere risiko for slagtilfælde sammenlignet med dem med lavest eksponering.

Eksperterne peger på, at årsagen ligger i kroppens døgnrytme, som styrer vores søvn-vågne-cyklus. Ifølge Dr. Jeremy Slivnick, kardiolog ved UChicago Medicine, kan lys om natten snyde hjernen til at tro, at det er dag, hvilket forstyrrer den normale døgnrytme og dermed påvirker søvnkvaliteten.

“Lys kan forstyrre døgnrytmen, hvilket kan reducere søvnkvaliteten, og det handler ikke kun om, hvor mange timer du sover, men om hvordan din søvn er,” siger Dr. Ehimen Aneni, kardiolog ved Yale School of Medicine.

Selvom du får 7-8 timers søvn, betyder det ikke nødvendigvis, at din søvn er af høj kvalitet. Hvis du vågner op træt eller med hovedpine, kan det være et tegn på søvnproblemer, der bør drøftes med din læge.

Dårlig søvn er knyttet til en række hjerte-kar- og metaboliske problemer. Der er forskning, der viser, at kort søvnlængde øger risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde, og at søvnforstyrrelser er forbundet med hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde.

Søvn spiller en vigtig rolle som kroppens “opladningsmekanisme”. Slivnick understreger, at manglende søvn kan øge stress og aktivere kroppens kamp-eller-flugt-respons, hvilket belaster hjertet på lang sigt og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Vedvarende stress kan føre til forhøjet blodtryk, hvilket også øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Forstyrret døgnrytme er desuden en risikofaktor for at udvikle type 2-diabetes, som yderligere forøger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Interessant nok fandt forskerne, at forbindelsen var mere markant hos kvinder end hos mænd. Dette stemmer overens med tidligere forskning, der viser, at kvinder er mere følsomme over for lysbaserede forstyrrelser i døgnrytmen, og at kvinder, der arbejder om natten, har en højere forekomst af hjertesvigt end mænd.

Der er dog nogle begrænsninger ved studiet. Forskerne vidste ikke præcist, hvad kilden til lyset var – om det kom fra gadebelysning, skærme eller noget andet. Desuden var deltagergruppen ikke særlig varieret, da 97 % var hvide.

Aneni håber, at fremtidige studier vil kunne bekræfte resultaterne og præcist forklare, hvorfor natlys har denne effekt på hjertet. Han mistænker, at svarene vil ligge i søvnens både kvalitet og kvantitet.