Forside Nyheder Kan have stor betydning for danskernes sundhed – alligevel har...

Kan have stor betydning for danskernes sundhed – alligevel har næsten halvdelen aldrig gjort det

Shutterstock.com

Er du blandt dem?

Lige nu læser andre

I takt med at digitaliseringen fylder mere og mere i danskernes hverdag, har flere og flere vigtige dokumenter og funktioner fundet vej til mobilen, såsom kørekort, dankort, sygesikringskort og rejsekort.

Der er også sket en markant stigning i sundhedstilbud, som danskerne kan få adgang til gennem arbejdet eller deres forsikring. Sidste år rundede antallet af disse tilbud tre millioner, hvilket giver mange mulighed for at modtage sundhedsydelser både via mobil og computer.

En ny undersøgelse fra Alm. Brands kundepanel, som har spurgt 1055 danskere om deres brug af online lægehjælp, viser, at 45 procent ikke har prøvet den digitale læge.

“Vi ser, at mange danskere er nysgerrige, men også lidt tøvende, når det gælder digitale sundhedsløsninger. Vi mener, at det handler om at få mere viden og erfaring med online lægehjælp. Når man først prøver det, vil man kunne se, hvor effektivt det kan være. Derfor er det også overraskende, at næsten halvdelen af danskerne endnu ikke har benyttet sig af online lægehjælp,” siger Mathias Sigvaldason, direktør for Sundhed i Alm. Brand, i en pressemeddelelse. Han henviser til, at mange af forsikringsselskabets kunder allerede har adgang til digitale sundhedsydelser via deres forsikring.

Undersøgelsen viser også, at selvom næsten halvdelen af danskerne ikke har prøvet online lægehjælp, ser 18 procent det som en praktisk løsning, der kan gøre hverdagen lettere.

Læs også

“Vi hos Alm. Brand mener, at digitale og fysiske sundhedstilbud ikke behøver at udelukke hinanden. Tværtimod kan de supplere hinanden og skabe en bedre samlet oplevelse. Målet er at give danskerne flere valgmuligheder og gøre sundhed mere tilgængeligt,” forklarer Mathias Sigvaldason.

Ifølge Alm. Brand og onlineportalen Hejdoktor.dk er det især børnefamilier og danskere i aldersgruppen 30-49 år, der benytter den digitale lægehjælp. For mange af dem handler det om at få adgang til sundhedsydelser, der passer ind i en travl hverdag.

“Online lægehjælp giver danskerne en fleksibilitet, der kan gøre en stor forskel i hverdagen. Det handler om at få sundhedsydelser, når det passer ind i ens dagligdag, og det kan være en stor hjælp for mange familier,” siger Mathias Sigvaldason.

Han understreger, at det ikke kun drejer sig om behandling, men også om forebyggelse, tryghed og muligheden for hurtigt at få afklaring – uanset om man er hjemme, på farten eller i udlandet.

“I en tid med pres på den offentlige sundhedssektor kan digitale sundhedsydelser, for eksempel via forsikringen, spille en vigtig rolle,” afslutter Mathias Sigvaldason.

Læs også

Ads by MGDK