Sebastian Juul
Flere af fundene adskiller sig markant fra resultaterne i tidligere studier af covid-19.
Genetiske forskelle kan have betydning for risikoen for smitte med den meget smitsomme Omikron-variant, og de mønstre, der er fundet, adskiller sig fra dem, vi har set ved tidligere covid-19 varianter, viser et nyt omfattende internationalt studie ledet af forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Rigshospitalet.
I studiet har forskere fra SSI og Rigshospitalet identificeret 13 genetiske markører, der er forbundet med smitte med SARS-CoV-2 Omikron-varianterne.
Flere af disse fund adskiller sig væsentligt fra resultaterne fra tidligere covid-19 studier.
“Det, der gør vores studie bemærkelsesværdigt, er, hvor anderledes resultaterne er i forhold til tidligere genetiske studier af covid-19. Af de 13 genetiske områder, vi har identificeret, er otte ikke tidligere blevet forbundet med smitte af SARS-CoV-2,” siger seniorforsker ved SSI, Frank Geller, der er førsteforfatter på studiet.
Det stærkeste genetiske fund er lokaliseret i genet ST6GAL1, som spiller en rolle i udviklingen af immunsystemet.
Forskerne forklarer, at denne genetiske markør tidligere har været forbundet med øget modtagelighed for influenza.
Nye genetiske spor i immunforsvaret
Studiet viser også, at flere af de fundne genetiske områder ligger tæt på gener, der er involveret i glycosylering – en biologisk proces, der påvirker, hvordan virus interagerer med menneskets celler.
“Disse fund er interessante, fordi de indikerer tidligere ukendte interaktioner mellem menneskets biologi og de forskellige SARS-CoV-2 varianter, der har udviklet sig,” siger sektionsleder på SSI, Ria Lassaunière, og fortsætter:
“Det understreger behovet for yderligere eksperimentelle studier for at afdække de bagvedliggende mekanismer.”
Genetisk modtagelighed og virusudvikling
Tidligere store genetiske studier af covid-19 har især fokuseret på smitte før Omikrons fremkomst.
Forskerne mener, at omfattende vaccinationsprogrammer og virussets hurtige udvikling kan være med til at forklare, hvorfor de genetiske mønstre for Omikron adskiller sig fra tidligere varianter.
“Vores resultater viser, at den genetiske baggrund for modtagelighed overfor SARS-CoV-2 ikke er statisk,” siger Bjarke Feenstra, seniorforfatter på studiet og forskningsgruppeleder på SSI.
“Derfor er det afgørende at opdatere de genetiske analyser løbende, især når nye varianter dominerer,” tilføjer han.
Studiet bygger på genetiske data fra over 150.000 personer smittet med Omikron og mere end 500.000 kontrolpersoner uden kendt SARS-CoV-2 infektion.
Dataene stammer blandt andet fra EFTER-COVID studiet, Det Danske Bloddonorstudie og Copenhagen Hospital Biobank i Danmark, samt store befolkningsundersøgelser i Finland, Estland og USA.
“De store biobanker sammen med register- og spørgeskemadata giver enestående muligheder for at afdække vigtige biologiske sammenhænge,” siger professor Sisse Ostrowski fra Rigshospitalet, som har været med til at lede forskningen.
Studiet er blevet gennemført i et stort internationalt samarbejde og er nu offentliggjort i det velrenommerede videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
