Eksperternes vurdering af vitaminpiller: Bør du tage dem eller ej?

04/02/2024 18:40

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Danskerne er et af de folkefærd, der har det største forbrug af kosttilskud.

Andre læser også

Alle kender vigtigheden af at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler for at holde kroppen i gang. En måde at sikre sig de rette mikronæringsstoffer på er ved at følge De Officielle Kostråd, men det er ikke altid, man er opmærksom på dem, har tid til at lave sund mad, eller har økonomi til de sundeste valg hver dag.

Derfor vælger mange danskere kosttilskud som f.eks. multivitaminpiller for at sikre sig de livsnødvendige vitaminer og mineraler. Men er det virkelig nødvendigt?

Højst sandsynligt ikke

Ifølge eksperterne på Sundhed.dk er det mest sandsynligt ikke nødvendigt. Tre kyndige personer, Lotte Juul (konsulent, diætist, Hjerteforeningen), Bo Christensen (professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet) og Randi Tobberup (cand. scient i klin. ernæring, led. klin. diætist, ph.d.-stud., Aalborg Universitetshospital), har en klar vurdering: For flertallet er kosttilskud ikke nødvendige.

De påpeger, at den danske kost generelt dækker behovet for vitaminer og mineraler, og selvom mange tager multivitaminer for en sikkerheds skyld, er det ofte unødvendigt. Faktisk advarer eksperterne om risikoen for overdosering ved kosttilskud, en risiko, der ikke eksisterer ved at få næringsstoffer gennem kosten.

Det bedste råd

Eksperternes råd lyder overordnet set på at spise sig til de nødvendige vitaminer og mineraler uden potentielle bivirkninger, da andre bioaktive stoffer også følger med (stoffer, som ikke nødvendigvis findes i kosttilskud).

Men hvis det er udfordrende at opfylde behovet gennem kosten, f.eks. for vegetarer, anbefales det at konsultere en læge eller diætist for at få vejledning om eventuelle nødvendige tilskud.