Forside Sundhed Danskere frarådes at tage disse piller mod rygsmerter: De har...

Danskere frarådes at tage disse piller mod rygsmerter: De har ingen effekt

pille
Shutterstock

Drop disse smertestillende piller

Lige nu læser andre

De fleste danskere oplever på et tidspunkt rygsmerter.

Mange tager hurtigt smertestillende medicin, men det er værd at overveje en ekstra gang, om det er den bedste løsning.

Sundhedsstyrelsen understreger i en pressemeddelelse, at almindelige smertestillende midler som paracetamol, NSAID og opioider ikke bør anvendes mod normale rygsmerter.

Effekten er enten begrænset eller helt udeblevet, og samtidig er der risiko for bivirkninger.

Alligevel viser en ny undersøgelse, at mange danskere stadig vælger piller som første løsning.

Læs også

Epinion har for Sundhedsstyrelsen gennemført en måling, der viser, at 60 procent af dem, der har haft rygsmerter, har taget smertestillende medicin.

Over halvdelen af dem oplyser, at de sandsynligvis vil gøre det igen, hvis smerterne vender tilbage.

Piller er sjældent løsningen
Sundhedsstyrelsen peger på, at problemet ligger i, at medicin ofte opfattes som en hurtig og nem løsning:

“Smertestillende medicin virker ikke ved almindelige rygsmerter. Alligevel er piller ofte det første valg. Det er problematisk, både fordi medicinen ikke hjælper, og fordi den kan give bivirkninger. Derfor vil vi gerne sende et klart budskab om, at man ikke bør tage medicin, men i stedet fortsætte sine daglige aktiviteter.”

De nationale kliniske anbefalinger fra 2025 understreger, at der for de fleste ikke er dokumenteret effekt af smertestillende medicin mod almindelige rygsmerter.

Læs også

Derimod kan medicinen give uønskede bivirkninger, selv når den købes uden recept.

Bevægelse er mere effektivt
I de fleste tilfælde er rygsmerter ufarlige og forsvinder af sig selv efter et par uger.

Det vigtigste råd er at holde sig aktiv og fortsætte med de daglige aktiviteter, så langt det er muligt.

“Der er mange, der tror, at man hurtigt bliver rask ved at tage et par piller og lægge sig ned. Men det virker ikke. Tværtimod kan inaktivitet forværre både smerterne og den generelle sundhed. Rygsmerter er som regel ufarlige, selvom de kan være smertefulde. Bevægelse er sikkert, effektivt – og langt bedre end smertestillende medicin,” siger Maria Herlev Ahrenfeldt, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Det handler ikke om at løbe maraton med ondt i ryggen, men om at finde en aktivitet, der holder kroppen i gang. Gåture, svømning eller let styrketræning kan være tilstrækkeligt.

Læs også

Sundhedsstyrelsen starter nu en oplysningskampagne for at få flere til at vælge bevægelse fremfor medicin, når ryggen gør ondt.

Ads by MGDK