‘Vild med dans’-dommer i alvorlige problemer

16/06/2023 12:12

|

Redaktionen

Foto: Vild med dans / TV2
Der bliver meldt om seriøse problemer i dansedommerens bagland.

Mest læste i dag

‘Vild med dans’-dommeren Nikolaj Hübbe kunne ellers starte ugen ud med et kæmpe smil på læben.

Han er nemlig blevet slået til Ridder af 1. Grad af Dannebrog, hvilket bidrager til hans ærefulde stilling som balletmester på Det Kongelige Teater.

Men netop teatret står i alvorlige problemer, skriver Politiken.

Der er nemlig meldt om alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der har ført til at adskillige dansere, efter foruroligende pres og overbelastningsskader, nu har sygemeldt sig fra de bonede gulve.

Helt specifikt er der tale om næsten hver tredje danser, der nu har meldt ud om sygemelding.

Politiken er kommet i besiddelse af en intern undersøgelse af Det Kongelige Teaters arbejdsmiljø gennem de seneste år, og det er netop afrapporteringen af selv samme undersøgelse der bekymrer balletbranchen.

“Balletten er præget af alvorlige problemer med arbejdsmiljøet. Det er der ingen tvivl om. Det bliver underbygget af, at omkring en tredjedel siger, at de har været syge på grund af høj arbejdsbelastning. Det er et meget højt tal”, fortæller Peter Hasle, der er ekspert i arbejdsmiljø og professor ved Syddansk Universitet.

Ifølge Politiken er arbejdsmiljøproblemerne kommet på bagkant af teatrets nye vækststrategi, der både står bag det stigende antal forestillinger og solgte billetter.

I 2022 alene blev der solgt over 500.000 billetter til teatrets forestillinger.

Undersøgelsen er baseret på 68 deltagende dansere, hvor 17 af dem påpeger, at det alene er vækststrategien, der er skyld i det gigantiske pres på danserne.

Og det er ikke første gang, at skader og udmattelse går ud over teatrets forestillinger.

I marts måned måtte Det Kongelige Teater aflyse forestillingen ‘Juveler’, som følge af det store omfang skader - heriblandt adskillige langvarige - der prægede danserne.

Nu har Nikolaj Hübbe udtalt sig til Politiken, og fortæller at undersøgelsen er meget bekymrende for balletmesteren.

“For danserne er mit et og alt. Vi skal passe på vores dansere, og vi er heldigvis i fuld gang med en række tiltag, både på kort og længere bane” fortæller han og uddyber, at man siden sidste efterår har været ved at nedsætte en arbejdsgruppe som vil gennemgå den kommende sæson, for at forbedre arbejdsmiljøet.