Sebastian Juul
“Det bemærkelsesværdige ved vores studie er, hvor anderledes resultaterne”
Forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Rigshospitalet har i et nyligt genetisk studie identificeret 13 genetiske markører, som er forbundet med smitte af SARS-CoV-2 Omikron-varianterne. Flere af disse fund adskiller sig markant fra tidligere covid-19-studier.
“Det bemærkelsesværdige ved vores studie er, hvor anderledes resultaterne er i forhold til tidligere genetiske studier af covid-19. Af de 13 genetiske områder, vi har identificeret, er otte ikke blevet knyttet til smitte med SARS-CoV-2 før,” siger seniorforsker ved SSI, Frank Geller, som er førsteforfatter på studiet.
Det mest markante genetiske fund i studiet er lokaliseret i genet ST6GAL1, som spiller en rolle i udviklingen af immunforsvaret. Forskerne bemærker, at den samme genetiske markør tidligere er blevet forbundet med modtagelighed for influenza.
Nye genetiske spor i immunforsvaret
Studiet viser også, at flere af de identificerede genetiske områder ligger tæt på gener, der er involveret i glycosylering – en biologisk proces, der påvirker, hvordan virus interagerer med menneskets celler.
“Fundene er interessante, fordi de peger på nye samspil mellem menneskets biologi og de forskellige SARS-CoV-2-varianter, der har udviklet sig,” siger sektionsleder på SSI, Ria Lassaunière, og fortsætter:
“Det understreger behovet for yderligere eksperimentelle studier for at forstå de bagvedliggende mekanismer.”
Genetisk modtagelighed og virusudvikling
Tidligere store genetiske studier af covid-19 har primært undersøgt smitte før Omikrons fremkomst. Forskerne mener, at omfattende vaccinationsprogrammer og virussets hurtige udvikling kan forklare, hvorfor de genetiske mønstre for Omikron adskiller sig fra tidligere varianter.
“Vores resultater viser, at den genetiske baggrund for modtagelighed overfor SARS-CoV-2 ikke er statisk,” siger Bjarke Feenstra, seniorforfatter på studiet og forskningsgruppeleder på SSI.
“Derfor er det vigtigt at opdatere genetiske analyser løbende, især når nye varianter dominerer,” tilføjer han.
Studiet bygger på genetiske data fra mere end 150.000 personer, der er smittet med Omikron, samt over 500.000 kontrolpersoner uden kendt SARS-CoV-2-infektion. Dataene stammer blandt andet fra EFTER-COVID-studiet, Det Danske Bloddonorstudie og Copenhagen Hospital Biobank i Danmark samt andre store befolkningsundersøgelser i Finland, Estland og USA.
“De store biobanker og de tilhørende register- og spørgeskemadata giver os unikke muligheder for at afdække vigtige biologiske sammenhænge,” siger professor Sisse Ostrowski fra Rigshospitalet, der har været med til at lede forskningen.
Studiet er blevet udført som en del af et stort internationalt samarbejde og er nu offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
Studiet kort
- Antal smittede: Over 150.000 Omikron-tilfælde
- Kontrolgruppe: Over 500.000 personer uden kendt SARS-CoV-2-infektion
- Lande: Danmark, Finland, Estland og USA
- Hovedfund: 13 genetiske markører forbundet med Omikron-smitte, heraf 8 nye
Om Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der arbejder med at forebygge og bekæmpe infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber efter at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker sundheden for både mennesker og dyr.
SSI beskæftiger cirka 1.000 medarbejdere med en bred faglig sammensætning, herunder læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter og økonomer.
