Mange danskere nyder at besøge vores tyske naboer fra tid til anden.
Men hvis du planlægger at pakke bilen og tage på en forlænget weekend til Hamborg eller Berlin, kan din tur ende med at blive meget kortere end forventet; måske kommer du slet ikke ud af Danmark.
Der er nemlig blevet indført nye regler for danske pas i Tyskland, og derfor er det en god idé at tjekke dit pas med det samme, selvom din rejse måske ligger et stykke ud i fremtiden.
Flere pasformer er ikke længere gyldige
Tidligere kunne man bruge forskellige former for danske pas, herunder forlængede pas og nødpas.
Men det er nu ændret.
Ifølge Udenrigsministeriet har Tyskland indført nye regler, som betyder, at forlængede pas ikke længere accepteres ved indrejse.
Derudover er nødpas heller ikke længere gyldige til indrejse i Tyskland, selvom de stadig kan bruges til hjemrejse til Danmark. Det samme gælder for EU-nødpas.
Visse viseringer og stempler i dit pas kan desuden føre til, at du bliver nægtet indrejse.
Du kan læse mere om reglerne på Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor du også opfordres til at kontakte den tyske ambassade, hvis du har spørgsmål.