Senest.dk Redaktion
En enlig tand stak ud af en stenblok og afslørede et af de mest opsigtsvækkende fund i palæoantropologien.
Stenblokken på cirka én meter havde stået ubemærket i et laboratorium ved University of the Witwatersrand i Sydafrika i næsten tre år, da en medarbejder tilfældigt fik øje på, hvad der lignede en lille tand i overfladen.
Den observation udløste en kæde af CT-scanninger, der ifølge en meddelelse fra universitetet via ScienceDaily viste, at klippen indeholdt store dele af et to millioner år gammelt skelet af en tidlig forfader til mennesket.
Tanden der ændrede alt
Stenen var oprindeligt hentet fra Malapa-grotten i det såkaldte Cradle of Humankind nordvest for Johannesburg og bragt til universitetets laboratorier, hvor den i en længere periode lå hen uden at blive nærmere undersøgt.
Først da tanden blev bemærket, blev blokken sendt til scanning. Resultaterne afdækkede ifølge National Geographic dele af en kæbe, et lårben, ribben, ryghvirvler og flere knogler i en bevaringstilstand, der ikke tidligere er set hos arten.
Knoglerne menes at høre til den unge han, der har fået kælenavnet Karabo, og som tilhører arten Australopithecus sediba.
Ifølge universitetets meddelelse vurderer palæoantropolog Lee Berger, der leder Malapa-projektet, at fundet med stor sandsynlighed gør Karabo til det mest komplette skelet af en tidlig menneskelig forfader, der nogensinde er fundet.
En familie af knogler i to millioner år gammel kalk
Karabo blev oprindeligt fundet ved Malapa i august 2008, da Bergers dengang nioårige søn Matthew snublede over et kraveben fra en hominid under en kortlægningstur sammen med sin far, skriver det sydafrikanske dagblad Mail & Guardian.
Siden er der ved siden af Karabo fundet rester af mindst fire andre individer på stedet — flere hundrede hominidknogler i alt. Fossilerne er så velbevarede, at forskere har kunnet identificere madrester i tænderne.
Australopithecus sediba levede ifølge Smithsonian Institutions program for menneskets oprindelse for cirka 1,98 millioner år siden og er karakteriseret ved en blanding af træk fra både ældre australopitheciner og senere mennesker.
Live-streaming af knogleudgravningen
I stedet for at hugge knoglerne ud af stenblokken i lukkede laboratorier valgte forskerholdet at gøre selve præparationen til en offentlig begivenhed, så omverdenen kunne følge arbejdet løbende. Universitetet annoncerede samtidig planer om et offentligt tilgængeligt laboratorium ved besøgscentret Maropeng, hvor publikum kan følge arbejdet med fossilerne.
Den efterfølgende videnskabelige bearbejdning af materialet fra Malapa, herunder anvendelsen af medicinsk CT-teknologi på fossilbærende sten, blev senere beskrevet i et fagfællebedømt studie i PLOS One, der gennemgår metoden bag opdagelsen af de skjulte knogler.
Det er stadig usikkert, præcis hvor Australopithecus sediba skal placeres på menneskets stamtræ, men jo flere knogler forskerne har at arbejde med, jo bedre kan spørgsmålet besvares. Og takket være en tilfældig tand i en glemt stenblok har de fået betydeligt flere af dem.
