I de danske statsdrevne fryseanlæg findes en bemærkelsesværdig skat: millioner af blodprøver fra danske borgere, opbevaret til brug i fremtidig forskning.
Men en nylig udvikling har bragt en overraskende nyhed til danskernes dørtrin, en nyhed mange ikke vidste, de manglede: Deres biologiske materiale er blevet anvendt til videnskabelige studier uden deres forudgående viden.
En klage til Datatilsynet har afsløret denne praksis, og som følge heraf iværksætter Statens Serums Institut (SSI) nu en storstilet kampagne for at informere borgerne.
Ifølge DR Nyheder står omkring tre millioner danskere til at modtage meddelelse via e-Boks eller deres fysiske postkasser om, at deres prøver er blevet opbevaret.
Birgit Kleis fra Datatilsynet fremhæver betydningen af åbenhed:
"Der er tale om følsomme oplysninger som helbredsforhold og genetiske data i disse prøver, som kan spores tilbage til den enkelte," hvilket klart understreger prøvernes personlige karakter. Hun tilføjer:
"Gennemsigtighed i behandlingen af personoplysninger er faktisk en fundamentalt vigtig ting inden for databeskyttelsesretten."
De første 10.000 breve, der forklarer hvordan og hvorfor biologisk materiale opbevares, er allerede blevet afsendt. Borgere vil nu få mulighed for selv at beslutte, om de ønsker deres prøver opbevaret ved SSI fremadrettet.
Prøverne kan potentielt anvendes til forskning i forebyggelse og bekæmpelse af infektionssygdomme.
Denne indsamling af biologiske prøver har været i gang siden Danmarks Nationale Biobank hos SSI blev åbnet i 2012.
