Dine gamle Disney Film kan være guld værd: Kan sælges for over 100.000 kroner

19/01/2025 13:38

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Ebay
Selvom VHS-filmen ikke længere er in, så kan man stadig tjene mange penge på dem. Har man de rette Disney-film, så kan de sælges for op mod 100.000 kroner.

Andre læser også

For mange år siden var VHS-maskinen danskernes foretrukne valg, når de ville se en god film. Hurtigt blev DVD’en dog den nye standard, og i dag er det streaming, der dominerer filmoplevelserne.

Men det betyder ikke, at VHS-båndene fra tidligere tider er blevet ubetydelige. Tværtimod kan de være mere værdifulde end nogensinde før.

The Daily Mail har undersøgt, hvad Disney-VHS-film kan sælges for på hjemmesiden Ebay, og det er bestemt ikke småpenge, man kan få for de gamle klassikere.

Ifølge mediet blev en 1999 Special Edition-udgave af Mulan solgt for hele 21.111 canadiske dollars, hvilket svarer til omkring 96.145 danske kroner. Det er langt mere end, hvad filmen sandsynligvis kostede dengang, som lå mellem 150-200 kroner.

Foto: Ebay

Folk betaler dyrt for nostalgien
Det kan virke overraskende, at folk er villige til at betale så mange penge for VHS-film, som kun har sentimental værdi. Men netop denne nostalgiske værdi er ofte uerstattelig, og det er derfor, at folk er villige til at betale store summer for et VHS-bånd.

“Takket være en nostalgisk 90’er-generation og den voksende interesse for retro-indretning, er VHS-båndene tilbage i høj efterspørgsel,” siger Sophie Onikul, der holder øje med trends på Ebay, ifølge The Daily Mail.

Det er ikke kun Mulan, der er blevet solgt for et betydeligt beløb på Ebay. En samlet samling af syv Disney-klassikere i Black Diamond-edition er blevet solgt for 82.000 kroner, mens et enkelt eksemplar af Aladdin Black Diamond-edition blev solgt for 77.500 kroner.

Den Lille Havfrue fra 1990 blev solgt for 68.000 kroner, mens Skønheden og Udyret Black Diamond-edition fra 1992 blev solgt for 45.500 kroner.

Disse VHS-film er blevet solgt på Ebay de seneste år, så det tyder på, at det kan være en god forretning at eje originale VHS-film.

Foto: Ebay

Sådan kan du tjekke, om din VHS-film er noget værd
Det er ingen tvivl om, at VHS-film med originale sprogversioner er de mest værdifulde, men der kunne også være en chance for, at nogle danskere vil elske at få fingrene i nogle nostalgiske VHS-film.

Når du skal vurdere, om dine VHS-film har værdi, er der to vigtige ting at kigge efter:

  1. Er der et stort diamant-logo med ordene "The Classics"?

  2. Står der "A Walt Disney Classic" over navnet på filmen?

Hvis enten af disse to elementer er til stede, kan du muligvis sidde på en yderst værdifuld VHS-film. Black Diamond-filmene blev udgivet mellem 1984 og 1994.