Lyden kommer, når der er faldet ro på om aftenen. Og den er ikke altid bare huset, der arbejder.
Du har lagt dig til rette. Lyset er slukket, og der er faldet ro på i hele huset. Så hører du det: en svag kradsen inde bag væggen. Lidt puslen oppe i loftet. Det stopper, og så er det der igen.
De fleste tænker, at det nok bare er rør, der køler af, eller et gammelt hus, der sætter sig. Men nogle gange er der faktisk nogen derinde.
Ifølge Miljøstyrelsen er lyde et af de tydeligste tegn på, at du har fået mus. Mus larmer nemlig meget, og lyden høres især i væggene eller oppe på loftet. Det er sjældent noget, man opdager om dagen. Det er, når der bliver helt stille om aftenen, at man pludselig kan høre dem.
Men lyden står ikke alene. Der er flere ting, du selv kan tjekke.
Det første er lugten. Mus efterlader et spor, der lugter af ammoniak, og lugten er særlig skarp på aflukkede steder, hvor luften ikke bliver skiftet ud.
Det næste er efterladenskaberne. Du kan finde små ekskrementer på cirka 3 til 6 millimeter. De er sort-grå, aflange og spidse i den ene ende, og de ligger typisk langs væggene eller der, hvor musene er mest aktive.
Og så er der gnavemærkerne. Mus kan bide ledninger over og gnave huller i byggematerialer, og de går også efter tekstiler, som de river i stykker og bruger til at bygge rede med.
Selve rederne gemmer de på uforstyrrede steder i hulrum. Det kan være i loftindskud, under gulve, i hulmure, på lofter og i kældre. Reden består typisk af papir- og plaststrimler, tøjrester, græs eller andet, de kan finde.
Er du i tvivl, kan du lave en lille test. Læg en bakke med korn, havregryn eller rosiner langs væggen, og hold øje med, om der forsvinder noget i løbet af natten. Du kan også drysse lidt mel ud langs væggene og se efter spor i melet om morgenen.
Hører du lyden igen i aften, er det altså værd at gå på jagt efter de andre tegn, før de små gæster bygger rede for alvor.