Jesper Bengtson
Den amerikanske psykolog kunne spotte bruddet længe før parret selv, og det handlede ikke om de store skænderier.
Forestil dig et laboratorium fuldt af par, der bliver bedt om at diskutere et ømt emne, mens kameraerne kører. Nogle skændes højlydt. Andre virker helt rolige. Og alligevel kunne psykologen i rummet med forbløffende præcision sige, hvilke forhold der ville ende i skilsmisse.
Manden bag forsøgene er den amerikanske psykolog John Gottman, der gennem årene har studeret tusindvis af par. Det skriver Vice.
Gottman fandt fire destruktive måder at kommunikere på, som igen og igen dukkede op hos par på vej mod bruddet: kritik, forsvar, mur-adfærd og foragt.
Og én af dem stak ud. Foragt var den enkeltfaktor, der stærkest varslede en skilsmisse.
De små tegn ingen tænker over
Det lumske ved foragt er, at den sjældent ligner et brøl. Den gemmer sig i det små.
Den sidder i de himmelvendte øjne. I det tunge suk. I den sarkastiske bemærkning, den hånlige tone, de nedladende svar og øgenavnene, der skal få den anden til at føle sig lille.
Mange opdager slet ikke, at de gør det. Ifølge Vice bemærker den certificerede Gottman-terapeut Christianne Judy, at hun oftest ser netop de himmelvendte øjne i parterapien, og en anden terapeut peger på, at folk sjældent er klar over deres egne foragtfulde fagter.
Foragten sætter sig endda på kroppen. Ifølge Gottman-instituttet har par, der jævnligt behandler hinanden med foragt, større risiko for at få infektioner som forkølelse og influenza. Forskerne har set sammenhængen, men ikke fuldt ud kortlagt hvorfor.
Vejen ud af det
Den gode nyhed er, at mønsteret kan brydes. Men det kræver, at man selv ser det.
“Foragt ændrer sig kun i et forhold, når personen forstår virkningen af sin adfærd og begynder at gøre noget ved den,” forklarer den autoriserede familieterapeut Moraya Seeger DeGeare til Vice.
Opskriften er konkret: Luft dine bekymringer uden at angribe partnerens karakter, og vis taknemlighed over for hinanden regelmæssigt. Det handler om at sætte ord på det, der gør ondt, uden at gøre den anden til et dårligt menneske.
Et forhold er ifølge eksperterne først for alvor i fare, når ingen af parterne vil ændre sig og i stedet bare bliver ved med at give hinanden skylden.
