Jesper Bengtson
Den afgør, om varmen bliver inde i jakken eller siver ud, før du opdager det.
Du står og ryster ved busstoppestedet. Jakken er tyk, lynlåsen er helt op, og alligevel kryber kulden ind. Det er ikke nødvendigvis fyldet, der er noget galt med.
Det handler om, hvor luften kan slippe ud.
En jakke holder nemlig ikke på varmen, fordi den er tung eller tyk. Den holder på den stillestående luft tæt ved kroppen og spærrer for vind og fugt. Det skriver fagsitet wolftac.dk, der har kigget nærmere på, hvad der egentlig adskiller en varm jakke fra en kold.
Og her kommer den detalje, de færreste tænker over.
Den skjulte lækage
Langs ærmerne og i jakkens underkant sker der noget, som sitet kalder skorstenseffekten. Den varme luft, du selv har produceret, stiger og siver ud forneden, mens kold luft bliver trukket ind samme vej.
Resultatet er, at jakken tømmer sig selv for varme, mens du går.
Løsningen er lille og billig: tætte manchetter ved håndleddene og en snøre i underkanten, man kan stramme til. Når de to åbninger lukkes, bliver den varme luft, hvor den skal være, og kulden kommer ikke ind nedefra.
Derfor kan to jakker med præcis samme fyld føles vidt forskellige. Det er sjældent mængden af dun, der afgør det, men om jakken overhovedet kan holde på luften.
Dun eller syntetisk
Selve fyldet har også sin rolle. Dun har det bedste forhold mellem varme og vægt og kan pakkes helt lille sammen, men mister en stor del af sin evne, når det bliver fugtigt, ifølge wolftac.dk.
Syntetisk fyld holder derimod bedre på varmen i vådt vejr og tørrer hurtigere. Det gør det til det sikre valg, hvis du bevæger dig og sveder, eller hvis vejret skifter undervejs.
Resten af detaljerne spiller med: en indvendig vindstolpe bag lynlåsen, så kulden ikke trænger ind gennem fronten, en høj krave, der dækker hals og kæbe, og et længere snit, der beskytter lænden.
Næste gang du står med to jakker i hånden, så mærk efter ved håndleddene og tjek underkanten. Den detalje afgør, om varmen bliver hos dig eller forsvinder ud i vinterluften.
