Jesper Bengtson
Det begynder typisk omkring en måned før, og de fleste tør slet ikke tale om det.
Julie McFadden har arbejdet som hospicesygeplejerske i omkring ti år. I den tid har hun siddet ved hundredvis af dødslejer og fulgt mennesker det sidste stykke af vejen.
Og efter alle de år er hun stødt på et mønster, der går igen hos langt de fleste.
I ugerne op til døden begynder noget at ske. Patienterne fortæller, at de pludselig ser mennesker, som ikke længere er i live.
Det skriver Unilad, der har samlet op på det, Julie fortæller i en video til sine mange følgere.
“Som regel et par uger til en måned før nogen dør, hvis de er på hospice, begynder de at se afdøde kære, afdøde slægtninge og afdøde kæledyr,” forklarer hun.
Og det er ikke noget, der kun rammer en enkelt eller to. Julie oplever det hos mere end halvdelen af sine patienter.
Så almindeligt, at det står på skrift
Fænomenet kaldes “visioning”, og det er så udbredt, at hospicet skriver det ind i det materiale, både patienter og pårørende får udleveret.
“Det sker så ofte, at vi faktisk har skrevet det ind i vores informationsmapper, som vi giver til patienter og deres familier, når de kommer på hospice, så de ikke bliver overraskede eller bange, når det sker,” siger hun.
For de pårørende kan det godt virke uhyggeligt at være vidne til. Men for den døende selv er oplevelsen tryg og trøstende.
Mange tror, at synerne bare er forvirring eller hallucinationer, fordi hjernen får for lidt ilt. Den forklaring afviser Julie kontant over for Unilad: når synerne opstår, er de fleste patienter vågne og klare, og derfor handler det ifølge hende ikke om iltmangel.
For Julie er synerne ikke et tegn på lidelse eller på, at noget går galt. De er tværtimod en helt normal del af det at dø.
Det er ikke første gang, hun deler den slags fra sit arbejde. Hun har tidligere beskrevet fysiske forandringer i huden kort før døden, som kan vise sig lynhurtigt, lige inden livet slutter.
