I mange danske hjem er gaskomfurer en populær løsning, men ny forskning og data viser, at de kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko.
Ifølge internationale studier dør omkring 40.000 mennesker hvert år som følge af luftforurening i hjemmet, hvor emissioner fra gaskomfurer spiller en usynlig, men betydelig rolle.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra danske Filterhuset.
Når gaskomfuret er i brug, frigives skadelige stoffer som kvælstofdioxid (NO2) og fine partikler, som kan have negativ indvirkning på helbredet, især for børn og personer med luftvejslidelser som astma.
De skadelige stoffer kan føre til åndedrætsbesvær, forværrede allergier og øge risikoen for lungesygdomme.
Mange danskere er ikke opmærksomme på, at et gaskomfur kan være en skjult kilde til et dårligt indeklima.
Filterhuset giver råd om, hvordan man kan reducere risikoen i eget hjem.
Sådan forbedrer du dit indeklima
Filterhuset opfordrer danskerne til at blive mere opmærksomme på indeklimaet og tilbyder samtidig enkle løsninger for at minimere risikoen:
Brug en effektiv emhætte med filtre, når gaskomfuret er i brug.
Sørg for god ventilation ved at lufte ud flere gange om dagen.
Overvej en luftrenser med HEPA-filtre, som kan reducere partikler og markant forbedre luftkvaliteten.
Filterhuset arbejder for at sikre et sundere indeklima for danske familier. Ved at oplyse om de skjulte farer ved gaskomfurer og samtidig tilbyde effektive løsninger, tager Filterhuset skridt til at mindske de sundhedsrisici, som mange ikke engang er klar over eksisterer i deres hjem.