Eksperter med advarsel: Denne form for opdragelse kan skade børns trivsel

En opdragelsesstil præget af strenge regler, begrænsede forklaringer og et skarpt fokus på lydighed kan have alvorlige negative konsekvenser for børn, som mange forældre måske ikke er opmærksomme på. Det vurderer flere eksperter inden for børns trivsel og familiedynamik, skriver HuffPost.

Den autoritære opdragelsesstil, der tidligere var meget udbredt, især blandt ældre generationer, var ofte præget af vendinger som ‘Fordi jeg siger det’ som en naturlig del af forældrerollen. Selvom denne opdragelsesstil i dag er mindre udbredt, lever dens konsekvenser stadig videre blandt voksne, der voksede op med den.

“Den simpleste måde at beskrive autoritær opdragelse på er, at den kendetegnes ved høj struktur og lav varme,” forklarer Emily Pelky, autoriseret par- og familieterapeut ved The Process Wellness Collective, ifølge HuffPost.

Ifølge socialrådgiver KaiLi McGrath fra Thriveworks i Michigan handler denne opdragelsesform mere om kontrol og lydighed end om at opbygge relationer.

“Jeg ser det som en forældrestil, der lægger mere vægt på kontrol end på at skabe tætte bånd,” siger hun.

Autoritær opdragelse indebærer ofte straf, når børns adfærd ikke lever op til de forventninger, der er blevet stillet – både de udtalte og de uudtalte. Det kan være skældud for dårlige karakterer eller sanktioner, når et barn stiller spørgsmål ved en forælders beslutninger.

“Det er den klassiske ‘Fordi jeg siger det’-tilgang,” siger McGrath.

Hun påpeger, at denne stil ikke giver plads til dialog eller forklaringer, hvilket er et stort problem.

“Børn bliver bare instrueret i, hvad de skal gøre, eller straffet for noget, de ikke vidste var forkert, og så stopper samtalen der,” siger hun.

Pelky forklarer, at mange boomere og ældre generationer opdragede deres børn, som de selv var blevet opdraget, men uden at have adgang til viden om de langsigtede konsekvenser.

“De havde ikke de nødvendige redskaber til at bryde de gamle mønstre,” siger hun.

Forskning viser, at børn af autoritære forældre ofte udvikler lavt selvværd, angst og en perfektionistisk tilgang til livet.

“På overfladen kan det virke som om forældrene får det resultat, de ønsker – et lydigt barn, der følger reglerne. Men under overfladen kæmper mange børn med en følelse af aldrig at være gode nok,” siger hun.

Når børns værdi bliver knyttet til deres præstationer og lydighed, kan det føre til usikkerhed og beslutningsangst senere i livet.

“De er bange for at begå fejl og har svært ved at stole på deres egen dømmekraft,” forklarer Pelky.

McGrath understreger, at frygten for at begå fejl og skuffe autoriteter kan følge børnene videre ind i voksenlivet og påvirke både deres arbejdsliv og deres relationer.

“Det har en direkte indvirkning på selvværdet,” siger hun.

I dag vælger mange forældre i stedet en autoritativ opdragelsesstil, der kombinerer klare rammer med varme og dialog. Pelky beskriver denne stil som ‘høj struktur og høj varme’, hvor reglerne stadig er tydelige, men bliver forklaret, og børn opfordres til at stille spørgsmål.

Ifølge eksperterne er bevidstheden om problemet allerede et vigtigt skridt.

“Bare tanken om ‘Jeg vil ikke have, at mine børn skal opleve dette’, er et skridt i den rette retning,” afslutter Pelky.