En bilist ville ikke stoppe, da politiet eftersatte en mand, der kørte lidt for friskt til. Det endte med, at politiet måtte påkøre bilen for at få den til at stoppe.
Nu eftersøger politiet vidner til hændelsen, der fandt sted i Maribo. På Twitter efterspørger politiet vidner, som straks kan ringe til 114. Ifølge opslaget måtte andre bilister undvige for ikke at blive påkørt af manden.
Manden, der blev var alene i bilen, er 21 år. Han er nu anholdt og sigtet for overtrædelser i henhold til den nye lov om vanvidsbilisme. Derved er mandens bil også blevet beslaglagt.
Hele biljagten fandt sted i området omkring Knuthenborg Safaripark. Men den 21-årige mand førte også sin sorte VW polo ind i Maribo by, hvor jagten fortsatte.
Biljagten varede i mere end 20 minutter før det lykkedes for politiet at stoppe vanvidsbilisten.
Hvis du vil læse om en ældre mand, der blev så sur i trafikken, at han pandede en ung dreng en på hovedet. Så læs med her.