Vejvrede tog overhånd: Ældre mand slog dreng i ansigtet

28/04/2021 06:35

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Midt- og Vestsjællands politi oplyser i deres døgnrapport, at der mandag eftermiddag opstod en kontrovers mellem en 15-årig knallertkører og en 75-årig mandlig.

Kontroversen endte til sidst med en voldssigtelse mod den 75-årige mand.

Den 15-årige dreng fra Roskilde var kommet kørende på knallert ind i rundkørslen, hvor han skulle svinge til højre ad Møllehus i retning mod Roskilde Hallen. Samtidig kørte en bilist ud af rundkørslen og stødte næsten ind i knallertføreren, som ramte bilens sidespejl. Herefter henvendte bilisten sig til den 15-årige knallertfører, som blev tildelt et slag i ansigtet af den mandlige bilist. Herefter forlod bilisten stedet.

Knallertføreren blev afhørt på sin bopæl under overværelse af sin mor. Politiet fik gode oplysninger om bilisten og kørte herefter til bilejerens adresse i Roskilde. Her traf patruljen den mistænkte bilist, en 75-årig mand, som blev sigtet for vold mod den 15-årige, hvilket han nægtede. Den 75-årige vil senere høre mere fra politiet i sagen.