Senest.dk
Forside Hus og Have 5 essentielle huskeregler: Sådan skærer du flere tusinde kroner af...

5 essentielle huskeregler: Sådan skærer du flere tusinde kroner af varmeregningen med et snuptag

Radiator,With,Thermostat,
Shutterstock.com

Selvom elafgiften falder markant fra 1. januar 2026, er det nu, der skal handles, hvis varmeforbruget også skal ned.

Lige nu læser andre

De seneste år har mange danskere oplevet en stigning i varmeregningen.

Ifølge Forsyningstilsynet er prisen på fjernvarme steget med næsten 30 procent siden 2021 – og alene i det seneste år er den steget med 5,3 procent.

I dag koster det i gennemsnit 16.816 kroner om året at opvarme en bolig på 130 m².

Selvom elafgiften falder markant fra 1. januar 2026 og kan lette elregningen en smule, er det nu, man bør handle, hvis man også vil nedbringe varmeforbruget.

Med nogle enkle tilpasninger i hjemmet kan de fleste husstande reducere varmeregningen med flere tusinde kroner – uden at gå på kompromis med komforten.

Læs også

“Vintermånederne rammer mange husholdningers varmebudget hårdt. Derfor er det vigtigt at tage fat på problemerne nu. Heldigvis er det ofte de små og simple tiltag, der gør en forskel: skrue en smule ned, lufte ordentligt ud og sikre, at møbler ikke blokerer varmen. Det kræver ikke meget, men kan gøre en mærkbar forskel,” siger Henrik Asving, energirådgiver hos Brunata, der hjælper både boligejere og administratorer med energioptimering og varmeforbrug.

Hver grad tæller

Vil man reducere sin varmeregning, er det ifølge Henrik Asving ikke nødvendigt med store investeringer, men snarere at tage kontrol og fokusere på de små ændringer, der kan give en mærkbar effekt på økonomien.

“Det vigtigste er ikke at gøre alt på én gang, men at starte et sted. Hver grad tæller – både for økonomien og komforten. Det handler om at komme i gang. Selv små justeringer kan hurtigt give besparelser, især i en tid med uforudsigelige energipriser,” siger han.

Fem tips til at sænke varmen uden at gå på kompromis med komforten

Læs også

Her er Henrik Asvings fem bedste råd til, hvordan du som boligejer eller lejer kan få styr på varmeforbruget og samtidig spare penge i denne vinter:

1. Sænk varmen en smule: Du kan spare cirka fem procent på dit varmeforbrug for hver grad, du sænker temperaturen i hjemmet. De fleste kan uden problemer sænke temperaturen fra 22°C til 21°C – og det kan ses direkte på regningen.

2. Luft effektivt og kortvarigt ud: Sørg for at lufte ud to til tre gange om dagen – men kun i 5-10 minutter ad gangen. På den måde får du frisk luft uden at miste for meget varme. Skru gerne ned for varmen imens, så radiatorerne ikke opvarmer unødigt, fordi de registrerer, at det er koldt i rummet.

3. Indstil termostaterne ens i hele boligen: Sørg for, at termostaterne er indstillet ens i hele hjemmet for en mere effektiv varmefordeling og et stabilt indeklima. Hvis du skruer ned for varmen i ét rum eller lukker helt for radiatoren, vil radiatorerne i de øvrige rum stadig forsøge at kompensere for den manglende varme, selvom døren til det kolde rum er lukket.

4. Skru ned for badetiden: Et langt varmt bad er dejligt – men det koster. Op mod 25 procent af varmeregningen går typisk til opvarmning af vand. Hvis du forkorter dit daglige brusebad fra 10 til 5 minutter, kan du spare op til 11 kroner om dagen eller 4.000 kroner om året.

Læs også

5. Hold radiatorerne frie: Undgå at placere store møbler eller gardiner foran radiatorerne. De hindrer varmen i at sprede sig og får systemet til at arbejde unødigt hårdt.

    Ads by MGDK