Senest.dk
Forside Dyreverdenen Dyrlæge advarer hundeejere: Dette er ikke løsningen

Dyrlæge advarer hundeejere: Dette er ikke løsningen

Dyrlæge advarer hundeejere: Dette er ikke løsningen
Billion Photos / Shutterstock.com

Mange tyer til dette virkemiddel til nytår

Lige nu læser andre

Nytår er for mange synonymt med fest, fyrværkeri og bobler, men for hunde og deres følsomme ører kan det hurtigt blive en skræmmende oplevelse.

Flere hundeejere har allerede i december begyndt at bruge medicin for at holde deres kæledyr rolige, men ifølge dyrlæge Erik Bagge fra AniCura Odense Dyrehospital er det ikke den bedste løsning.

Panik er ikke det samme som behov for medicin
Angstmedicin bør kun gives i særlige tilfælde, og langt fra som en langsigtet løsning i en hel måned.

“Medicin er ikke noget, man skal bruge hver dag i hele december. Det er kun til kortere perioder, når angsten er meget intens,” siger Erik Bagge.

Han understreger, at det ikke er hensigtsmæssigt at bruge beroligende midler fra menneskeverdenen til hunde, som man måske gjorde tidligere.

Læs også

I dag findes der medicin, der er specielt udviklet til hunde, som lindrer angst uden at gøre dem sløve. Tanken er, at hunden stadig er vågen, tryg og opmærksom – ikke bedøvet og frakoblet.

Alternativer til medicin
Selvom Bagge skriver recepter på medicin i december, sker det kun efter nøje vurdering af hundens behov. Mild angst kræver ikke nødvendigvis medicin.

I stedet opfordrer han hundeejere til at planlægge i god tid. Træning bør starte lang tid før nytår, men hvis tiden er knap, er der stadig muligheder for at hjælpe.

En effektiv metode er at gøre hunden fysisk og mentalt træt tidligt på dagen og holde den inde, når mørket falder. Musik, velkendte lyde og trygge omgivelser kan også gøre en stor forskel, og en god hule kan være et fristed, hvis hunden introduceres til det i god tid.

Fyrværkerisæsonen er nu begrænset til den 31. december og 1. januar.

Læs også

Ads by MGDK