Sebastian Juul
Kan ramme danskerne hårdt
Sundhedspolitik er mere omdiskuteret end nogensinde før.
Bekymringerne vokser blandt patienter, læger og sundhedsorganisationer, efterhånden som nye beslutninger ændrer adgangen til medicin i Danmark.
Afvisninger af nye lægemidler og de nye regler for privat import af medicin har sat gang i en intens debat, der har samlet kritik fra nærmest hele sundhedssektoren.
På den ene side står Medicinrådets mange afslag på ny sygehusmedicin, og på den anden en ny bekendtgørelse, som giver danskerne mulighed for selv at købe og importere medicin fra lande udenfor EU.
Sammenlagt skaber dette et billede, som flere fagfolk betegner som alvorligt.
Patienterne betaler prisen
Ifølge Lægemiddelindustriforeningen blev 86 procent af de nye lægemidler afvist på Medicinrådets møder i 2025. Ud af 14 foreslåede lægemidler blev 12 af dem afvist som standardbehandling.
Dette betyder, at patienter i Danmark i stigende grad må undvære behandlinger, som allerede anvendes i lande, vi normalt sammenligner os med.
“Det er ikke en positiv besked for patienterne at starte det nye år med, og vi er naturligvis meget ærgerlige over det,” siger Louise Broe, politisk chef for sygehusmedicin i Lægemiddelindustriforeningen, til TV 2.
I alt blev 38 nye lægemidler afvist i løbet af 2025, og kritikken har handlet om, at økonomi og usikker effekt ofte vægtes højere end patienternes behov, selv når behandlingen allerede er godkendt i nabolande.
Ny lov skaber bekymring for sikkerheden
Samtidig har en ny bekendtgørelse skabt stor opmærksomhed. Fra 1. januar har privatpersoner fået mulighed for at købe og importere medicin fra lande udenfor EU.
Ifølge Ugeskrift for Læger har kritikken af beslutningen været massiv og nærmest enstemmig i høringssvarene. Organisationer som Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Lægeforeningen advarer om øget risiko for fejlmedicinering, forfalsket medicin og alvorlige bivirkninger.
Kritikerne mener, at beslutningen primært er drevet af besparelser og ikke af hensyn til patientsikkerheden. Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, undrer sig over beslutningsprocessen.
“Hvis man laver sådan en ændring for at spare 2,4 mio. kr., så tror jeg ikke, man rigtig har forstået, hvad det her kan betyde ude i sundhedsvæsenet,” siger Camilla Rathcke til Ugeskrift for Læger.
Kritikerne påpeger, at besparelsen hurtigt kan blive opbrugt af de ekstra udgifter til behandling af patienter, der lider under fejlmedicinering eller farlig medicin.
Et samlet opgør
Når man ser på både Medicinrådets afslag og den nye bekendtgørelse samlet, frygter mange, at Danmark bevæger sig væk fra sin tidligere rolle som et foregangsland på området.
Hvor ny medicin og høj sikkerhed tidligere var kendetegnende for det danske system, taler flere nu om et system, hvor både adgangen til medicin og patientsikkerheden er under pres.
For patienterne betyder det færre behandlingsmuligheder, større usikkerhed og en voksende kløft mellem Danmark og resten af Europa.
