Sebastian Juul
Helt særlige karaktertræk kan ses hos folk der vælger den sociale larm fra
Det kan måske virke lidt kontroversielt i en tid, hvor sociale færdigheder ofte betragtes som nøglen til succes. Men ifølge psykologien kan det faktisk være en stor fordel at trives i sit eget selskab.
Og nej, det drejer sig ikke om at være asocial – det handler om noget langt mere fundamentalt.
For dem, der værdsætter ro i stedet for menneskemylder, viser forskning, at evnen til at være alene ofte hænger sammen med en stærk indre selvforståelse.
Når ydre forstyrrelser ikke fylder, åbner der sig et rum for refleksion, fortæller The Mirror.
Under coronanedlukningerne blev det tydeligt, at netop den selvvalgte isolation hjalp folk med at bryde gamle tankemønstre og udvikle selvmedfølelse.
Carl Jung sagde engang: “Dine visioner bliver først klare, når du kan kigge ind i dit eget hjerte. Den, der ser udad, drømmer; den, der ser indad, vågner.”
Der er også en anden fordel: kreativiteten. Alenetid giver hjernen mulighed for at lave nye forbindelser mellem idéer, og forskning viser, at det styrker både fleksibel tænkning og problemløsning. Et studie fra Indonesien viste, at introverte elever var bedre til kreative matematikopgaver end deres udadvendte medstuderende.
Desuden har det vist sig, at personer, der vælger alenehed, ofte træffer beslutninger, der er i tråd med deres egne værdier frem for at lade sig påvirke af andres forventninger. De navigerer efter deres eget indre kompas – hvilket resulterer i stærkere grænser og sundere relationer.
De håndterer også deres følelser på en anderledes måde. Mens andre måske ringer til en ven, griber de til deres dagbog eller søger stilhed. Det giver dem styrke i pressede situationer og en større følelsesmæssig modstandskraft.
Endelig knytter de sjældnere, men dybere bånd. For dem er samvær ikke et spørgsmål om smalltalk – det handler om dybde, ægthed og nærvær.
