Sebastian Juul
Derfor rammer sulten allerede en time efter morgenmad.
Havregrød har i mange år været en fast del af morgenmaden i danske hjem, men nu fremhæver ernæringseksperter, at denne klassiske ret faktisk har flere sundhedsmæssige fordele, end man måske lige tænker på, når man tager en skefuld af den varme grød.
Effekten af havregrød afhænger dog i høj grad af både typen af havre og de toppings, man vælger at tilføje.
Sukkerholdige morgenmadsprodukter, marmelade eller honning er ikke ideelle ingredienser, hvis man vil udnytte havregrødens fulde potentiale.
“Hvis du bruger færdigprodukter, vil du sandsynligvis føle sult igen kort tid efter,” forklarer professor Emily Prpa fra Kings College London til The Telegraph.
En vigtig fordel ved havregrød er, at den kan hjælpe med at sænke niveauet af LDL-kolesterol, den type kolesterol der er forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Dette skyldes den vandopløselige fiber beta-glukan, der giver grøden dens let klæbrige konsistens.
Beta-glukanet kan danne en gel i tarmen, som binder galdesyrer og hjælper kroppen med at udskille dem. For at erstatte de udskilte galdesyrer, bruger kroppen kolesterol, hvilket kan føre til et lavere kolesterolniveau.
Valget af havretype spiller en stor rolle i grødenes sundhedseffekter. Grovere varianter som knækkede havrekerner, ofte kaldet steel cut oats, indeholder typisk mere beta-glukan end de finere og hurtigere kogende havreprodukter.
Denne tanke gælder også for blodsukkeret. Grød hæver naturligt blodsukkeret, men med grovere havre vil stigningen være mere jævn, da kroppen tager længere tid om at nedbryde strukturen.
Toppings som protein, fibre og sunde fedtstoffer, for eksempel fra yoghurt, kan forstærke den stabiliserende effekt på blodsukkeret.
Desuden fungerer beta-glukan som en prebiotisk føde for de gavnlige tarmbakterier, hvilket understøtter et sundt tarmmiljø. Et velfungerende tarmmikrobiom er i stigende grad forbundet med generelt bedre helbred.
Nogle undersøgelser peger også på, at havregrød kan have en positiv effekt på blodtrykket, blandt andet på grund af fibrenes indflydelse på tarmens mikrobiologi samt havrens indhold af kalium og magnesium.
