Et nyt studie har afsløret, at det er muligt at forsinke symptomer på Alzheimers i årevis med en ganske simpel vane.
Lige nu læser andre
En ny undersøgelse antyder, at ældre voksne med tidlige tegn på Alzheimers sygdom kan opleve langsommere kognitiv nedgang, hvis de er moderat fysisk aktive.
Forskningen, der er offentliggjort i Nature Medicine, viser, at fordelene ikke skyldes en reduktion af de amyloid-beta-plakker, som ofte forbindes med sygdommen, men snarere en langsommere ophobning af et andet protein, tau, der er direkte knyttet til hukommelsestab.
Alzheimers sygdom er kendetegnet ved ophobning af to proteiner i hjernen. Det første, amyloid-beta, danner plakker, der kan være til stede årtier før symptomerne viser sig. Det andet, tau, danner sammenfiltringer inde i hjernecellerne og er tæt forbundet med tidlige problemer med hukommelse og koncentration.
Selvom inaktivitet er en velkendt risikofaktor for Alzheimers, har det tidligere været uklart, hvordan motion præcist påvirker sygdommens biologiske udvikling.
Tidligere studier har ofte været baseret på deltageres egne rapporter om deres træning, hvilket kan give unøjagtige resultater, især hos personer med lette kognitive forandringer.
Læs også
For at få et mere præcist billede brugte forskere fra Mass General Brigham og Harvard Medical School data fra Harvard Aging Brain Study, et langvarigt forskningsprojekt, der følger ældre personer for at forstå aldring og Alzheimers.
Formålet var at undersøge den direkte sammenhæng mellem fysisk aktivitet, hjernens biologiske ændringer og kognitive symptomer i den tidlige, symptomfrie fase af sygdommen.
Undersøgelsen omfattede 296 personer mellem 50 og 90 år, som alle havde normal hjernefunktion ved starten. Deres fysiske aktivitet blev målt ved hjælp af skridttællere, som de bar i en uge. Derudover blev deres hjerner scannet (PET-scanninger) for at måle mængden af amyloid-beta.
I løbet af en periode på op til 14 år (gennemsnitligt 9 år) blev deres hukommelse og kognitive evner testet årligt. En mindre gruppe på 172 personer fik gentagne scanninger for at følge ophobningen af tau-proteinet.
Resultaterne afslørede et klart mønster blandt de deltagere, der havde forhøjede amyloidniveauer. De, der gik flest skridt om dagen, oplevede en markant langsommere kognitiv tilbagegang og forringelse af daglige funktioner.
Læs også
Denne sammenhæng blev ikke set hos personer med lave amyloidniveauer, da deres mentale funktion stort set forblev stabil gennem hele perioden.
Fysisk aktivitet var ikke forbundet med ændringer i amyloid, men derimod med en langsommere ophobning af tau i den nederste tindingelap, et område der tidligt påvirkes ved Alzheimers sygdom.
Ifølge hovedforfatter Jasmeer Chhatwal forklarer dette, hvorfor nogle personer med tidlige tegn på Alzheimers kan forblive stabile længere end andre: Livsstilsfaktorer kan påvirke de tidligste stadier af sygdommen.
Statistiske analyser viste, at den langsommere ophobning af tau var den primære årsag til de kognitive fordele. Forskerne fandt, at denne effekt næsten fuldt ud forklarede sammenhængen mellem fysisk aktivitet og langsommere mental nedgang.
Deltagerne blev opdelt i fire grupper baseret på deres daglige skridttal: inaktive (op til 3.000 skridt), lav aktivitet (3.001-5.000 skridt), moderat aktivitet (5.001-7.500 skridt) og aktive (over 7.501 skridt). Selv en lille stigning i aktivitet fra inaktiv til lav aktivitet var forbundet med langsommere ophobning af tau og mindre kognitiv forringelse.
Læs også
Fordelene fortsatte med at stige op til det moderate aktivitetsniveau, men fladede derefter ud, hvilket tyder på, at selv beskedne forbedringer kan have en stor indvirkning.
Ifølge medforfatter Wai-Ying Wendy Yau viser resultaterne, at “hver eneste bevægelse tæller – selv små stigninger i daglig aktivitet kan skabe varige forbedringer i hjernens sundhed.”
Selvom undersøgelsen ikke entydigt beviser, at fysisk aktivitet forhindrer Alzheimers, viser den en stærk sammenhæng mellem bevægelse, langsommere tau-ophobning og bedre kognitiv funktion.
Forskerne planlægger nu yderligere studier for at afdække, hvilke typer og intensiteter af motion der bedst beskytter hjernen mod Alzheimers sygdom.