Fra næste år sænkes skatten for en stor gruppe danskere.
Lige nu læser andre
Fra 2026 slipper unge under 18 år for at betale arbejdsmarkedsbidrag på 8 % af deres løn.
Reglerne gælder frem til og med den 31. december i det år, hvor du fylder 17 år. Hvis du eksempelvis fylder 17 år i 2027, bliver 2026 det sidste år, du slipper for arbejdsmarkedsbidrag.
I 2025 skal unge stadig betale arbejdsmarkedsbidrag, selvom de har et frikort, men fra 2026 er det slut. Tjener du for eksempel 50.000 kr., betyder det, at du får 4.000 kr. mere i hånden.
”Fra 2026 slipper unge under 18 år for arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, at de vil betale mindre i skat og få et større rådighedsbeløb. I 2026 bliver frikortet ca. 54.100 kr., men beløbet vil stige, fordi der kommer et beskæftigelsesfradrag på 12,75 % af lønnen. Hvis din løn er 50.000 kr., vil fradraget være 6.375 kr.,” forklarer Søren Bech, skatteekspert i PwC, i en pressemeddelelse.
En ny regel betyder, at unge automatisk får et skattekort, typisk et frikort, fra de fylder 13 år.
Læs også
”Ligesom alle andre danskere bør unge under 18 år tjekke deres forskudsopgørelse for 2026 og justere den, hvis den ikke er korrekt. Husk også, at hvis du modtager børnebidrag, skal det beskattes hos barnet, ligesom normalbidraget, og det påvirker størrelsen på frikortet. I 2025 er normalbidraget 19.236 kr.,” afslutter Søren Bech.