Sebastian Ilsøth
Ikke alle bryder sig om at blive gråhåret, men et nyt studie kan potentielt få folk til at se anderledes på det.
At få gråt hår kan være mere end bare et tegn på aldring – det kan også være en del af kroppens forsvar mod kræft. Ny forskning kaster lys over, hvordan stamceller i hårsækkene reagerer på DNA-skader, og hvordan dette kan påvirke vores sundhed.
Den gennemsnitlige alder for at få gråt hår er omkring 30’erne hos kaukasiere, slutningen af 30’erne hos asiater og i 40’erne hos personer med afrikansk oprindelse. Men kun 6 til 23 procent af mennesker mellem 45 og 65 år har mere end halvdelen af deres hår gråt.
Kroppens celler er konstant udsat for både indre og ydre faktorer, der kan beskadige DNA’et. Denne type skade er blevet forbundet med både aldring og kræft, men forskere har haft svært ved at forstå de specifikke mekanismer bag sammenhængen – især hvordan beskadigede stamceller påvirker vævets sundhed over tid.
Melanocyt-stamceller (McSC’er), der er ansvarlige for pigmenteringen af hår og hud, spiller en vigtig rolle i denne proces. Disse stamceller findes i et område nær bunden af hårsækkene, kaldet ‘bulge-sub-bulge’-regionen. Her producerer de melanocytter, som giver hår og hud deres farve gennem en cyklisk fornyelse.
I deres forskning har professorerne Emi Nishimura og Yasuaki Mohri fra University of Tokyo undersøgt, hvordan disse pigmentproducerende stamceller reagerer på DNA-skader. Ifølge Newsweek har de brugt langvarig sporing og genekspressionsanalyser på mus for at forstå, hvordan McSC’er reagerer på forskellige former for DNA-skader.
De fandt ud af, at når McSC’er udsættes for dobbelte DNA-brud, gennemgår de en proces kaldet “senescenskoblet differentiering” – eller ‘seno-differentiering’. Denne proces tvinger cellerne til at differentiere og derefter dø, hvilket resulterer i gråt hår. Det er aktiveringen af en signalvej kaldet ‘p53–p21’, der fungerer som et tumorsuppressorsystem, som udløser denne proces.
I andre tilfælde sker der dog ikke denne selvdestruktive proces. Når McSC’erne udsættes for kræftfremkaldende stoffer eller ultraviolet B-lys, kan de undgå denne beskyttelsesmekanisme. I stedet for at dø, bevarer de beskadigede stamceller deres evne til at forny sig og øges i antal gennem kloning, hvilket kan føre til en højere risiko for tumorudvikling.
“Vore resultater viser, at den samme stamcellepopulation kan følge to modsatte skæbner – udmattelse eller ekspansion – afhængig af stresset og signalerne fra omgivelserne,” forklarer Nishimura. “Det ændrer vores opfattelse af gråt hår og modermærkekræft fra at være to uafhængige fænomener til at være forskellige resultater af stamcellernes reaktion på stress.”
Studiet hævder ikke, at gråt hår direkte beskytter mod kræft, men det tyder på, at seno-differentiering fungerer som en naturlig forsvarsmekanisme, der fjerner potentielt farlige celler. Hvis denne proces omgås, kan de beskadigede stamceller overleve og dermed øge risikoen for melanom.
