Sebastian Ilsøth
En ny undersøgelse afslører, hvor svært det er at være digitalt opdragende forælder.
De fleste forældre har en klar idé om, hvad der udgør et godt og sundt børneliv: tid til hobbyer, lektier, legeaftaler og fritidsaktiviteter.
Alligevel fylder skærmtid ofte mere i børns hverdag, end forældrene ønsker.
En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at forældre bruger meget tid på at håndtere deres børns brug af tablets, mobiltelefoner og computere. Mange oplever, at det er udfordrende at opretholde regler og rammer i en travl hverdag.
Studiet, der netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Discover Psychology, er baseret på kvalitative interviews med 17 forældre til 10–11-årige børn fra tre danske skoler.
”De fleste forældre har en god fornemmelse af, hvad et godt fritidsliv for deres barn indebærer – og det inkluderer sjældent mange timer foran en skærm. Derfor forsøger de at etablere regler, enten ved at bestemme, hvilke dage der er skærmfrie, eller ved at sætte grænser for, hvor lang tid barnet må bruge på skærmen hver dag,” forklarer ph.d.-studerende Teresa Victoria Høy, der er en af forskerne bag studiet.
Ofte opstår reglerne, når forældrene føler, at skærmbrugen er blevet uoverskuelig – for eksempel når barnet ikke selv tager en naturlig pause fra skærmen. Men reglerne brydes ofte ned efter kort tid, da det er energikrævende og konfliktfyldt at opretholde dem – indtil forældrene igen ser et behov for at indføre nye regler.
”Mange forældre fortæller, at de har forsøgt med flere forskellige regler over tid, men på grund af de mange opgivende diskussioner ender nogle med at opgive dem helt,” forklarer Teresa Victoria Høy.
God eller dårlig skærmbrug?
Forældrene bekymrer sig ikke kun om, hvor længe børnene er foran skærmen, men også om, hvad de laver på den.
Skærmbrug vurderes mere positivt, når det har et lærende eller socialt formål – for eksempel at søge information på Google, bruge MatematikFessor eller FaceTime med venner.
Men når barnet passivt scroller på YouTube eller TikTok, opfattes det som dårlig skærmbrug.
”Forældrene ønsker ikke at overvåge deres børn konstant, men det gør det svært at vide, hvornår barnets skærmbrug går fra noget ‘godt’ til noget ‘mindre godt’. Det er en af de ting, der gør det svært at håndhæve reglerne,” siger Teresa Victoria Høy.
Skærmen som en tiltrængt pause
Samtidig peger mange forældre på, at skærmbrug også kan give barnet ro og frihed.
”Mange forældre beskriver skærmbrug som en form for både mental og fysisk afkobling efter en lang skoledag. Det afspejler et paradoks i forældrenes oplevelse – skærmen ses både som et problem, der skal styres og balanceres, men også som en pause eller frirum,” siger Teresa Victoria Høy.
Mange forældre fortæller, at børnene automatisk rækker ud efter en skærm, når de keder sig, og at de ville ønske, interessen for aktiviteter uden for skærmen kom mere naturligt.
Derfor forsøger nogle at opmuntre til legeaftaler eller tage børnene med til fritidsklubber for at reducere skærmtiden derhjemme.
Nogle forældre accepterer også barnets skærmbrug, hvis barnet er fysisk aktivt, følger med i skolen og har et godt socialt liv.
Behov for støtte til forældre
Studiet understreger, at forældre med fordel kan inddrage deres børn i en samtale om reglerne for skærmbrug derhjemme. Derudover er der et behov for støtte og redskaber, så forældrene kan finde en bæredygtig balance i børns digitale liv.
”Mange forældre gør allerede en stor indsats for at navigere i og balancere deres børns skærmbrug. Men det er et område, hvor nogle føler sig usikre og alene. De ønsker at kunne tale med andre forældre, så de ikke føler sig isolerede og kan blive inspireret af andre familiers praksis,” forklarer Teresa Victoria Høy.
Studiet påpeger, at der er brug for mere støtte til forældre, blandt andet gennem fælles samtaler i skoler og fritidstilbud samt politiske tiltag, der stiller større krav til tech-selskaber om ansvarlige digitale design.
”Børns digitale liv er både et individuelt ansvar og et fælles samfundsansvar. Forældre har brug for støtte fra deres omgivelser for at skabe rammer, der gør det muligt at finde en reel balance,” afslutter Teresa Victoria Høy.
