Lyden der fortæller, at døden er meget nær: Læger forklarer fænomenet, der chokerer mange pårørende

Når et menneske nærmer sig livets afslutning, kan kroppen begynde at udsende en lyd, som ofte virker både skræmmende og hjerteskærende for de pårørende.

Denne lyd kaldes “dødsrallen,” og selvom den ofte indikerer, at døden er nært forestående, er den sjældent et tegn på smerte.

Et naturligt, men skræmmende fænomen
Ifølge hospice-sygeplejersker og læger, der har delt deres erfaringer i interviews og på sociale medier, opstår dødsrallen, når en person mister kræfterne til at synke eller hoste slim og væske væk fra luftvejene.

Sekret ophobes i svælget, og når personen trækker vejret, skaber det en karakteristisk rallende eller gurg­lende lyd.

“Det kan lyde voldsomt, men personen selv mærker det ikke. Ofte er det de pårørende, der bliver forskrækkede,” forklarer en hospice-sygeplejerske ifølge LADbible.

Kroppen lukker langsomt ned
Læger understreger, at lyden ikke betyder, at den døende lider. Derimod er kroppen i en tilstand, hvor bevidstheden er kraftigt nedsat, og hjernen ikke opfatter ubehaget.

Dødsrallen er derfor et af de mest tydelige tegn på, at kroppen er i de sidste faser af livet, og at døden sandsynligvis er tæt på — men den præcise tid varierer fra person til person.

“Det betyder ikke nødvendigvis timer, men vi er meget tættere på slutningen,” siger sygeplejersken.

Hvad de pårørende kan gøre
Selvom dødsrallen kan være svær at høre, er der måder at lette situationen på:

• Løft forsigtigt hovedet med en pude for at hjælpe vejrtrækningen.
• Undgå at give store mængder væske, da det kan forværre ophobningen af sekret.
• Brug en mundsvamp eller fugtig klud til at holde læber og mund fugtige.
• Tal roligt og vær til stede – hørelsen forsvinder ofte som det sidste.

Et fredeligt farvel
Selvom dødsrallen kan lyde dramatiske, beskriver mange hospicearbejdere det som et naturligt led i kroppens sidste overgang.

For de fleste pårørende er det en svær, men også vigtig påmindelse om, at døden ikke nødvendigvis er smertefuld, men ofte stille og fredfyldt.