Sebastian Ilsøth
Når nu priserne på hønseæg er skudt i vejret, hvorfor griber vi så ikke fat i andre fjerkræ?
Selvom fødevarepriserne stadig stiger i supermarkederne, er der ét æg, du sjældent ser på hylderne – kalkunægget.
Selvom kalkunens æg har en rig kulinarisk historie og en mere intens smag, er de stort set forsvundet fra dagens kostvaner. Men hvorfor er det sådan?
Svaret ligger i en blanding af biologi, økonomi og gamle myter, afslører Daily Mail.
I modsætning til høns, der næsten dagligt lægger æg, kræver kalkunen langt mere tid og energi til ægproduktionen. Hvor en høne kan lægge et æg om dagen, producerer en kalkun kun to om ugen, og først når den er cirka syv måneder gammel.
Denne langsomme produktion gør ægget både dyrt og ineffektivt. Ifølge branchekilder skal landmænd sælge et enkelt kalkunæg for mindst tre dollar for at få økonomien til at hænge sammen. Et dusin kalkunæg? Det koster omkring 36 dollar, svarende til over 250 kroner – ikke ligefrem en god tilbudspris.
Kalkunæg er heller ikke nødvendigvis sundhedsvenlige. De indeholder næsten dobbelt så mange kalorier som hønseæg, mere fedt og tre gange så meget kolesterol. Til gengæld er smagen intens, og kokke har rost blommens fyldige konsistens, især i saucer og frittataer.
Men de høje omkostninger og de ernæringsmæssige ulemper har gjort det svært at gøre kalkunæg populære blandt den brede befolkning.
Fra luksus til glemsel
Kalkunæg var engang en vigtig del af kosten for både de oprindelige amerikanere og de første europæiske nybyggere i Nordamerika. Høns blev først bragt til kontinentet i 1500-tallet, så før det var kalkunæg den primære ægkilde.
I 1700-tallets USA blev kalkunæg en luksusvare, der blev serveret på fine restauranter som Delmonico’s i New York, hvor de blev pocheret, scrambled eller brugt i overdådige omeletter.
Men med fremkomsten af den industrielle fjerkræproduktion i det 20. århundrede, hvor høns blev opdrættet til enten æg- eller kødproduktion, begyndte kalkunæg langsomt at falde i glemsel. De blev simpelthen for dyre, for sjældne og for upraktiske.
En myte med konsekvenser
Ifølge historikere var det også rygter om, at kalkunæg kunne sprede spedalskhed, der bidrog til deres fald – især i Frankrig. Denne mistro til det “eksotiske æg” satte sig i forbrugernes bevidsthed og gjorde det endnu sværere at få kalkunæg tilbage på markedet.
I dag er kalkunæg forbeholdt et lille, nichepræget publikum. Små producenter og madentusiaster kan stadig finde dem – især omkring højtider som Thanksgiving, når interessen for kalkun stiger markant.
Men som en fast del af kosten? Det kræver mere end bare lyst. Det kræver penge, tålmodighed og en vis tolerance over for kolesterol.
