Sebastian Ilsøth
Nyt studie overrasker.
Der er ulighed i unges mentale sundhed, og den sociale baggrund spiller en afgørende rolle for, hvilke diagnoser de unge risikerer at få.
Dette fremgår af et nyt forskningsprojekt, som Christine Leonhard Birk Sørensen fra Arbejds- og Miljømedicin på Regionshospitalet Gødstrup netop har afsluttet.
I projektet har hun undersøgt, hvordan psykiske diagnoser fordeler sig blandt 15-årige, og hvordan forældrenes uddannelsesniveau har indflydelse på dette. Resultaterne viser, at antallet af psykiske diagnoser generelt er steget, og at et højt uddannelsesniveau hos forældrene ikke nødvendigvis beskytter mod mentale udfordringer.
“Det har overrasket os, at børn af forældre med en lang uddannelse faktisk har en højere risiko for nogle psykiske lidelser, især humørforstyrrelser som depression, mani og bipolar lidelse, samt spiseforstyrrelser. For 20 år siden var risikoen for humørforstyrrelser ens, uanset forældrenes uddannelsesniveau, så der er sket en ændring de seneste år,” siger Christine Leonhard Birk Sørensen.
Ressourcer er afgørende for hjælp
Forskningsprojektet er baseret på nationale data for 15-årige og deres forældre fra 2002 til 2022. En klar forklaring på udviklingen er svær at finde, men studiet peger på, at forældre med flere ressourcer har lettere ved at søge hjælp, når deres børn viser symptomer.
“Vi ved fra andre undersøgelser, at forældre med mange ressourcer er bedre til at overvinde de barrierer, der kan være for at få hjælp og blive diagnosticeret,” forklarer Christine Leonhard Birk Sørensen.
Studiet viser desuden, at børn af forældre med lavere uddannelse, svarende til grundskole, har en højere risiko for misbrug, angst, personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser.
Christine Leonhard Birk Sørensen mener, at der bør sættes fokus på denne mindre privilegerede gruppe og deres adgang til behandling.
“Man kan stille spørgsmålstegn ved, om alle unge har lige mulighed for at blive diagnosticeret. Jeg tror ikke, at unge af højtuddannede forældre nødvendigvis har flere symptomer på humørforstyrrelser end unge af forældre med lavere uddannelse, selvom de oftere bliver diagnosticeret,” siger hun. Hun understreger, at uligheden i adgangen til hjælp bør få særlig opmærksomhed fra læger og psykologer, når de møder de unge med mentale udfordringer.
