De rullede mumiebindene ud – og fandt Homers ord gemt inde i maven

De fleste danskere har mødt Homers Iliaden i skolen, uden nødvendigvis at komme igennem alle versene. Men ingen har mødt eposet som denne mumie. Da arkæologer forsigtigt undersøgte en romersk-egyptisk mumie, opdagede de et lille stykke papyrus, der var placeret inde i selve kroppen under balsameringen. På det stod vers fra det græske mesterværk.

Fundet er gjort i Al-Bahnasa, det gamle Oxyrhynchus, cirka 190 kilometer syd for Kairo. Mumien er omkring 1.600 år gammel og stammer fra den romerske periode. Papyrussen lå under bindene på mumiens bug, hvor den var lagt ind som en del af balsameringsritualet, oplyser forskerne bag udgravningen.

Teksten viste sig at være et fragment af anden bog i Iliaden, netop det afsnit der kaldes “skibskataloget” og remser de græske styrker op, der drog mod Troja.

Første gang litteratur er fundet i en mumie

Papyrusstumper er ikke ualmindelige i egyptiske mumier. Det usædvanlige er, hvad der stod på denne.

“Det er ikke første gang, vi finder græske papyri, der er bundtet, forseglet og indarbejdet i mumificeringsprocessen, men indtil nu var deres indhold hovedsageligt magisk,” siger Ignasi-Xavier Adiego, professor i klassiske sprog ved Universitetet i Barcelona, til Scientific American.

Tidligere fund har altså båret besværgelser og magiske formler, tekster man mente kunne hjælpe den døde videre. Her er det for første gang et stykke verdenslitteratur, der er lagt bevidst med i graven.

“Det er værd at nævne, at der siden slutningen af 1800-tallet er fundet et enormt antal papyri i Oxyrhynchus, heriblandt græske litterære tekster af stor betydning, men det virkelig nye er at finde en litterær papyrus i en gravkontekst,” forklarer Adiego videre.

Ingen ved endnu hvorfor

Selve mumien blev gravet frem i november og december 2025 fra Grav 65 i Sektor 22 af et hold ledet af arkæologen Núria Castellano. Først i begyndelsen af 2026 blev papyrussen konserveret og analyseret af konservator Margalida Munar, papyrolog Leah Mascia og Adiego.

Udgravningen er en del af den arkæologiske mission i Oxyrhynchus, der drives af Institut for Studier af det Gamle Nære Østen ved Universitetet i Barcelona og ledes af Maite Mascort og Esther Pons.

Det store spørgsmål står stadig ubesvaret: hvorfor lige Iliaden? Var det en bøn, en beskyttelse, et tegn på den dødes dannelse eller kærlighed til digtningen? Forskerne har endnu ikke noget svar. Det eneste, de ved med sikkerhed, er, at nogen for 1.600 år siden fandt det så vigtigt at give afdøde Homers ord med, at de gemte dem inde i kroppen.