Senest.dk Redaktion
EU’s nye emballageforordning gør det slut med “evighedskemikalierne” i mad-emballage fra sommer.
Den danske beslutning fra 2020 om at forbyde PFAS i pizzabakker og burgerpapir bliver nu europæisk lov. Fra 12. august gælder den såkaldte PPWR-forordning i alle EU-lande og fjerner muligheden for at tilsætte fluorstofferne til papir og pap, der kommer i kontakt med mad.
Forordningen trådte formelt i kraft 11. februar 2025, men selve anvendelsen begynder først om tre måneder. EU-Kommissionen oplyser, at reglerne indeholder restriktioner på PFAS i fødevareemballage, hvis indholdet overstiger fastsatte grænseværdier.
Det skjuler sig i pizzabakken
PFAS, eller per- og polyfluorerede alkylforbindelser, er en gruppe på flere tusinde syntetiske stoffer. Deres tekniske fordel er, at de afviser både fedt og vand, og derfor er de gennem årtier blevet brugt til at gøre indpakningspapir, muffinforme og engangsbakker modstandsdygtige over for olie og fugt.
Problemet er, at stofferne ikke nedbrydes i naturen, og at de kan migrere fra emballagen over i maden, som forbrugeren spiser. PFAS har derfor fået tilnavnet “evighedskemikalier”.
Det Europæiske Fødevaresikkerhedsagentur, EFSA, fastsatte i september 2020 en tolerabel ugentlig indtagelse på 4,4 nanogram pr. kg kropsvægt for summen af de fire mest udbredte PFAS-stoffer. Den kritiske effekt, som EFSA’s eksperter byggede grænsen på, er en svækket immunrespons efter vaccination.
Danmark gik forrest for snart seks år siden
Danmark var det første land i verden, der greb ind på området. Siden 2020 har det været forbudt at tilsætte PFAS til mademballage af papir og pap herhjemme.
En kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen i 2025 viste, at forbuddet i vid udstrækning virker. Styrelsen testede 51 papir- og papprodukter hos 48 virksomheder. Tre fjerdedele lå under den grænse på 20 milligram PFAS pr. kilo, som indikerer bevidst tilsætning, og kun fire firmaer fik påbud for værdier mellem 41 og 440 mg/kg.
“Konklusionen er, at det danske forbud har virket som ønsket,” siger kontorchef Henrik Dammand Nielsen fra Fødevarestyrelsen.
Mindre PFAS i blodet
Effekten kan også aflæses i danskerne selv. Et samlestudie i tidsskriftet Environmental Research fra november 2023 gennemgik prøver fra 18.231 personer i 19 danske studier i perioden 1988-2021. Forskerne konkluderer, at blodkoncentrationerne af de to mest undersøgte PFAS-stoffer, PFOS og PFOA, er faldet betydeligt siden slutningen af 1990’erne. Faldet afspejler, at produktion og brug af stofferne er blevet udfaset og reguleret.
For PFOS måltes der medianer i intervallet 4,0-44,5 nanogram pr. milliliter blod, mens PFOA lå mellem 0,8 og 9,7. For andre PFAS-varianter er billedet mere blandet, men også her ses en tendens til fald.
Hvad skal forbrugeren kigge efter
Den vigtigste praktiske ændring fra 12. august er, at risikoen for at få PFAS med hjem fra mad-til-gå nu reduceres markant i hele EU og ikke kun i Danmark. Det har især betydning ved køb af færdigpakket fastfood, bagværk eller takeaway i udlandet, hvor reglerne hidtil har været slappere.
I køkkenet derhjemme er emballagen kun én af flere PFAS-kilder. Stofferne findes også ofte i nonstick-belægninger på pander, gryder, bageforme og grillmåtter, som ikke er omfattet af den nye forordning.
Forbruget af mikrobølge-popcorn-poser, pizzabakker og fedtafvisende bagepapir kan altså fortsætte uden den særlige PFAS-bekymring, mens forbrugeren stadig skal vurdere selv, hvilke køkkenredskaber der kommer i skuffen.
